Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

SAS-direktør: Stop konkurrenters skattefiduser

Søgeord:

19. juni 2014  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2258 gange

Læses i øjeblikket af:

1

I første del af regnskabsåret 2013/2014 fik SAS et underskud på en milliard danske kroner.

I første del af regnskabsåret 2013/2014 fik SAS et underskud på en milliard danske kroner.



Især andet kvartal har gjort et markant indhug i i regnskaberne. Her fik SAS et underskud på 890 millioner danske kroner.

 

Forklaringen ligger i en tilspidset konkurrencesituation på flymarkedet, siger SAS' direktør i Danmark, Flemming Jensen.

 

- Det kommer som en konsekvens af en situation i de sidste seks måneder med en overkapacitet i markedet og et historisk pres på priserne, som vi ikke havde forventet. Det har betydet, at vi ikke har haft mulighed for at få de indtægter, vi havde forventet, siger Flemming Jensen til DR..

 

Problemet er ifølge SAS-direktøren, at en række flyselskaber udnytter huller i lovgivningen på tværs af en lang række EU-lande for derved at undgå skattebetaling.

- Nogle af vores konkurrenter bruger endog meget kreative modeller, der handler om at regelshoppe på tværs af en lang række EU-lande med det formål at undgå skattebetaling, siger Flemming Jensen.

 

Det betyder, at flyselskaberne kan presse priserne på flybilletter ned, og derved nappe kunder fra for eksempel SAS, der dog ikke overvejer at kopiere konkurrenternes metoder.

 

- SAS kommer ikke til at drive industri i den udvikling. Men vi beder og opfordrer politikerne til at tage et ansvar. De må træffe beslutninger om, hvad er det for nogle rammevilkår som luftfarten i Danmark og Skandinavien skal operere under, siger Flemming Jensen.

Nye tiltag

Han løfter samtidig sløret for, hvordan man forhindrer endnu et skuffende regnskabsresultat fremover.

Det skal ske gennem nye ruter til Nordamerika og Asien.

 

- Vi kommer til at øge vores interkontinentale flyvninger fra Stockholm og Oslo for på den måde at øge vores indtægtsniveau, siger SAS-direktør i Danmark Flemming Jensen.

 

Det er forventet, at de nye ruter er tilgængelige fra efteråret næste år. I den forbindelse bliver der behov for tre nye fly til flåden.

 

Der bliver dog ikke tale om nyindkøbte fly, men en forlængelse af en række leasing-kontrakter på langdistancefly.

/mb
IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com