Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

SAS investerer i Aarhus Lufthavn

Søgeord:

11. oktober 2017  |  

Af Anders Per Gajhede

Læst i alt:

269 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Præsenterede strategisk samarbejde på fælles pressemøde.

SAS har investeret et ikke nærmere defineret trecifret millionbeløb i Aarhus Lufthavn, der fremover kan tilbyde kunderne fem nye udenrigsruter samt 20 procent flere afgange mellem landets to største byer.

 

Det præsenterede de to parter ved et koordineret pressemøde torsdag den 5. oktober.

 

Øget frekvens til CPH

Her fortalte Lars Sandahl Sørensen, koncerndirektør i SAS, at flyselskabet med investeringen skaber mulighed for cirka 3.000 nye flyafgange, flere end 300.000 nye sæder sat til salg og omkring 200.000 nye passagerer i lufthavnen inden for samarbejdets første år.

 

- Vi kan se et væsentligt potentiale i området. Vi styrker indenrigstrafikken med flere ekstra daglige afgange mellem Aarhus og København, hvilket giver bedre mulighed for at anvende fly som transport til København, hvor der er adgang til vores globale netværk. Derudover skaber vi en række direkte ruter fra Aarhus til feriedestinationer og vil blive ved med at udvikle dem. Dette er en stor satsning for SAS sammen med Aarhus Airport, og satsningen vil være med til at skabe adskillige arbejdspladser i og omkring Aarhus, siger Lars Sandahl Sørensen.

 

De fem nye internationale ruter etableres mellem Aarhus og Oslo, Stockholm, München, Mallorca og Split.

Vækst på + 50 pct.

Ifølge Aarhus Lufthavn står den med det nye samarbejde foran en vækst på mere end 50 procent, siger Torben Boldsen, bestyrelsesformand i Aarhus Lufthavn.

 

- For halvandet år siden fik vi lavet en undersøgelse, hvor erhvervslivet i Østjylland svarede på, hvilke ønsker de havde for lufthavnens trafik. Der blev entydigt peget på forbindelser til Oslo og Stockholm samt en hyppigere frekvens på ruten til København. Fællesnævneren for de tre ønsker er SAS, som er det eneste selskab, der flyver til alle tre destinationer. Derfor er det med både glæde og stolthed, at vi nu kan præsentere en massiv udvidelse af lufthavnens trafik i netop de ønskede retninger, siger Torben Boldsen.

Billedtekst: Foto: Aarhus Lufthavn.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com