Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Schengen-kollaps vil udfordre Europa

Søgeord:

8. marts 2016  |  

Læst i alt:

907 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Dansk eksport rammes.

Europa og Schengen-samarbejdet står overfor store interne problemer på grund af det store flygtningepres fra primært Syrien, som Europa oplever netop nu.

 

Lande som Frankrig, Sverige, Belgien, Tyskland og Danmark har alle indført en form for grænsekontrol, og tendensen ser ud til at fortsætte.

 

- Hvis denne udvikling fortsætter, og flygtningepresset bliver ved med at vokse, så udfordrer det ikke kun EU-medlemsstaternes økonomi, men risikerer også at spænde ben for Schengen-samarbejdet og grundtankerne i det indre marked. Det vil give udfordringer for de danske transport- og logistikvirksomheder, der hver eneste dag eksporterer danske varer ud i hele Europa. Grænsekontroller og ventetid på vejene skaber kostbare forsinkelser i tidsplanen, siger Karen Roiy, europapolitisk chef i ITD. Hun frygter, at vi med foråret og sommeren kommer til at se et øget pres på EU’s grænser, hvis de ydre grænser ikke bliver styrket.

Selvom grænsekontrollerne ikke har haft alvorlige konsekvenser for transporterhvervet indtil videre, kan et kollaps af Schengen-samarbejdet få enorme økonomiske konsekvenser for hele unionen. Kommissionen vurderer, at det vil koste hele Schengen-zonen omkring 5-18 milliarder euro årligt, hvis zonen vender tilbage til tiden før Schengen, og Kommissionen vurderer, at vejgodssektoren rammes hårdest med direkte tab på mellem 1,7 og 7,5 milliarder euro årligt.

 

- Transporterhvervet har ikke brug for flere nationale lappeløsninger, men derimod en samlet europæisk løsning. Vi opfordrer til at styrke de ydre EU-grænser, så vi kan holde de indre åbne, siger Karen Roiy. Et Schengen-kollaps vil udfordre Europa.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com