Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

SDK runder den første milliard

18. juli 2018  |  

Af Redaktionen

Shipping-koncernen SDK afslutter et skelsættende regnskabsår.

Shipping-koncernen SDK (tidligere shipping.dk), der har hovedsæde i Fredericia, lander sit bedste resultat nogensinde med et overskud på DKK 24 mio. og krydser samtidig en vigtig milepæl ved at runde den første milliard i omsætning. De senere års markante fremgang fortsætter dermed uændret.

 

Konkurrencen i markedet er ikke blevet mindre, men shipping-koncernen, der håndterer samtlige aktiviteter inden for Stevedoring, Agency, Chartering, Cruise og Logistics, formår at skabe fremgang inden for alle forretningsområder. Koncernen står dermed stærkt rustet til fortsat vækst.

 

Adm. direktør Søren Gran Hansen fortæller:

 

- Vi kigger konstant fremad og har hele tiden nye mål at arbejde efter. Men når det er sagt, så har året 2017/18 budt på nogle flotte resultater og milepæle, vi skal huske at glæde os over. Vi er bestemt tilfredse med årets resultat, og det glæder mig på vores medarbejderes vegne, at der er synlige resultater af deres store indsats.

Alle områder af forretningen har ifølge selskabet de seneste år været igennem en optimeringsproces, der er gennemført med det bedst tænkelige udkomme. Samtidig har koncernen foretaget flere opkøb, og også i 2017/18 er der tilføjet ekstra aktiviteter til paletten af virksomheder.

 

- Resultatet af synergierne fra de seneste opkøb er endnu ikke helt slået igennem, men vil komme i de følgende år. Allerede i 2018/19 forventer vi at vækste ca. 30 pct. på toplinien og fortsat lave fornuftige marginer i forhold til branchen, udtaler Søren Gran Hansen, og fortsætter:

- Med de mange opkøb i bagagen er jeg specielt tilfreds med, at vi opnår en return on equity på næsten 22%, der bekræfter, at vi driver en solid og sund virksomhed.

Nyt navn

De mange nye virksomheder, der er føjet til koncernen, har givet anledning til endnu en skelsættende begivenhed for det tidligere shipping.dk, nemlig nyt navn til alle selskaber, der nu er samlet under ét fælles brand – SDK. Det nye navn skal sikre en fælles intern identitet for koncernens medarbejdere samt en forenklet struktur overfor både kunder og samarbejdspartnere. Med udgangspunkt i ét navn og ét brand tilbydes kunderne de mest effektive løsninger, pakket ind i den samme gode service som hidtil.

 

Koncernen har med de senere års opkøb også øget sin tilstedeværelse i Europa og er nu oppe på 23 kontorer i 5 lande. Herfra servicerer de i dag 350 medarbejdere den kontinuerligt voksende kundegruppe. Den geografiske dækning er en medvirkende årsag til, at koncernen i dag formår at tiltrække en anden kundestørrelse og -type end tidligere. Senest med tilføjelsen af Ørsteds Studstrupværket således at Shipping-koncernen nu driver al havnepladsrelateret logistik og materialehåndtering ved kraftvarmeværkerne i både Skærbæk, Stigsnæs, Avedøre, Asnæs og Studstrup.

- Det er vigtigt for os at holde den lokale nærhed i hævd. Derfor har vi med vores foreløbige 23 kontorer valgt at være lokal forankret i et regionalt setup. Det gør det muligt for os at handle hurtigt på kundernes behov – blandt andet ved at trække på vores globale netværk. Den fleksibilitet er altafgørende for vores kunder, fortæller Søren Gran Hansen.

 

SDK gruppens succesfulde strategi fortsætter med uændret styrke i det nye regnskabsår, hvor SDK gruppen forventer positiv resultatudvikling.

 

Selskabets hovedaktivitet er at drive stevedorevirksomhed og pakhusforretning, Agency, landevejstransport, Air & Sea, told, befragtning, linjefart, cruise og spedition.

 

SDK er en del af USTC-gruppen, A/S United Shipping & Trading Company, der ejes af Torben Østergaard- Nielsen. USTC-gruppen omsatte i 2017/18 for DKK 54 mia. og beskæftiger på verdensplan 1.650 medarbejdere.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

1120 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com