Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Selvkørende lastbiler på tinge

2. februar 2017  |  

Hurtig håndtering af forsøg med selvkørende lastbiler.

Folketinget skal i dag førstebehandle L120, som giver transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen bemyndigelse til hurtigere at give tilladelse til forsøg med selvkørende biler.

 

Positivt, lyder det fra vejgodstransportens brancheorganisation ITD, der ser meget frem til, at Danmark nu nemmere kan komme i gang med forsøg med selvkørende lastbiler.

 

Med den foreslåede ændring af færdselsloven, L120, vil ministeren få bemyndigelse til at fastsætte regler om og give tilladelse til forsøg med selvkørende køretøjer. Lovændringen vil betyde øget fleksibilitet og hurtigere sagsbehandling i sager om forsøg med selvkørende motorkøretøjer. Lovforslaget er til førstebehandling i Folketinget i dag, torsdag d. 2. februar 2017.

 

Hos ITD kvitterer man for ministerens klare fokus på området, og ITD’s administrerende direktør Carina Christensen forventer, at de fremtidige forsøg også vil omfatte selvkørende lastbiler.

- Vejgodstransporten og lastbilerne er det oplagte sted at teste selvkørende motorkøretøjer. Automatisering, ny teknologi og innovation fylder allerede meget i transportbranchen, og vi er klar til at tage fat på den selvkørende teknologi. Vores medlemmer kører i dag mange forskellige typer lastbiltransporter lige fra modulvogntogstransporter på de danske motorveje til renovationsvogne i villakvarterene, så der er mange muligheder for innovative forsøg, siger Carina Christensen.

 

ITD deltog allerede sidste år i et succesfuldt forsøg med delvist automatiserede lastbiler, der kørte på tværs af Danmark. Ifølge Carina Christensen er det vigtigt, at Danmark byder sig til som ”testcenter” på lastbilområdet, så ny teknologi til selvkørende lastbiler kan bidrage til fortsat udvikling og effektivisering af den danske transport- og logistiksektor.

- Tæt samarbejde og dialog mellem transportvirksomheder, myndigheder og forskere er afgørende for, at Danmark også i fremtiden kan styrke sin position inden for transport og logistik. For en nation som Danmark, der ikke producerer biler, kan en førerposition inden for selvkørende teknologi skabe gode muligheder for at komme i spil som underleverandører og dermed skabe grobund for nye arbejdspladser, siger Carina Christensen.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

777 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com