Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Sensationelt fund ved motorvejsbyggeri

Søgeord:

11. juni 2013  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2264 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Netop som de arkæologiske undersøgelser i forbindelse med den kommende Frederikssundmotorvej ved Ågerup er ved at blive afsluttet, er der dukket noget frem af mulden med stor betydning for forståelsen af de tidligste indbyggeres rituelle liv og hverdag i Ballerup for små 5000 år siden.

Netop som de arkæologiske undersøgelser i forbindelse med den kommende Frederikssundmotorvej ved Ågerup er ved at blive afsluttet, er der dukket noget frem af mulden med stor betydning for forståelsen af de tidligste indbyggeres rituelle liv og hverdag i Ballerup for små 5000 år siden.



Det drejer sig om mange dele af små tykke lerskiver med fin ornamentik. Delene kan sættes sammen, så det er muligt at se den fine dekoration, der ligner små sole. Delene blev fundet i en affaldsgrube ved resterne af en boplads fra stenalderen, som Kroppedal Museum er i færd med at udgrave. Desuden er der fundet yderligere dele af lerskiver ved en anden udgravning ikke langt derfra ved Ledøjetoften i Smørum.

Det helt særlige ved fundet er, at ”solskiverne” ellers kun kendes fra Bornholm og Skåne, hvor der er fundet flere skiver. Ornamentikken med solsymboler på skiverne fra de forskellige landsdele er fuldstændig identiske og er blevet brugt ved stenalderfolkets religiøse liv. Fundet af de samme skiver ved Ballerup dokumenterer, at der må der have været forbindelse mellem Bornholm, Skåne og Ballerup omkring 2800-2500 f. Kr.

 

Fundet ikke bare bekræfter formodninger om, at der har fundet kulturelle udvekslinger sted på endog meget store afstande i stenalderen, men giver også arkæologerne nye hovedbrud. For hvem rejste hvorhen? Og har man blot udvekslet genstande, eller er der faktisk tale om en hel kulturtradition, der har bevæget sig på tværs af de tre områder?

- Vi ved ikke med sikkerhed, hvilket formål solskiverne har tjent, men på baggrund af fundene fra Bornholm, er der formentlig tale om en form for soldyrkelse med afbrænding af dyr som en offergave, siger Maria Lisette Jacobsen, der er udgravningsleder fra Kroppedal Museum.

 

Arkæologerne har dog ikke fundet definitive spor af selve soltemplet ved Ågerup, men det er oplagt, at solskiverne fra Frederikssundmotorvejen vidner om lignende rituelle handlinger. I forbindelse med udgravningen er der da også fundet flere grupper af dybe stolpehuller, som det endnu ikke har været muligt at give en præcis tolkning af, og som muligvis kan være spor efter et soltempel.

Om Frederikssundmotorvejen

Vejdirektoratet bygger lige nu 2. etape af Frederikssundmotorvejen - 5 km motorvej mellem Motorring 4 og Smørum samt Tværvej, der er 3,8 km motortrafikvej mellem Smørum og Kildedal St. Vejen åbner for trafik i 2015.

Formålet med Frederikssundmotorvejen er at aflaste Frederikssundsvej, der er en af de mest trafikerede veje i landet, som ikke er udformet som motorvej eller motortrafikvej. Det skaber massive bilkøer og forsinkelser i myldretiden. Dertil kommer et stort antal trafikuheld på strækningen.

 

Motorvejen vil samtidig skabe sammenhæng med det øvrige motorvejsnet omkring hovedstaden og give en bedre og sikrere trafikafvikling i hele regionen.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com