Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Service giver færre overtrædelser

3. maj 2016  |  

Markant fald i antallet af tidsoverskridelser.

 

Siden 2012, hvor ITD, startede deres køre- og hviletidsservice - TachoWeb  - for danske transport- og logistikvirksomheder, er antallet af køre- og hviletidsovertrædelser faldet markant.

 

- Vi ser et stort fald i antallet af køre- og hviletidsovertrædelser hos vores medlemmer på næsten 35 procent mellem januar 2012 og december 2015. Vi glæder os over, at vi kan se, at transport- og logistikvirksomheder bruger servicen til at rette ind og mindske antallet af fejl på køre-og hviletidsområdet på baggrund af de analyser, som vi giver dem, siger Lars Nielsen, chefkonsulent i ITD.

 

Han påpeger, at antallet af overtrædelser fortsat er faldende, og at ITD har skabt en service for transport- og logistikvirksomhederne, som har bidraget til at gøre hverdagen i virksomheden nemmere.

- Vi er på mange måder virksomhedernes forlængede arm. Vi kan med vores analyser give et helt præcist billede af, hvor og hvornår virksomheden begår fejl. Ud fra dette kan vi hjælpe virksomheden med at indrette procedurerne, så man ikke gentager de samme fejl, og det giver udslag på virksomhedernes bundlinje og sparer dem for dyrebar tid, siger han.

 

Og der er ifølge Lars Nielsen god grund til at undgå bødepålæg på køre- og hviletidsområdet. En bøde for en mindre forseelse kan eksempelvis ligge på 1.000-1.500 kroner for chaufføren og det dobbelte for vognmanden.

 

- Vi har gennemtestet vores service gennem de sidste fire år. Vi er ikke i tvivl om, at denne service er med til at sikre en professionel transport- og logstikbranche. Resultaterne taler for sig selv, og vi hører fra en lang række af vores brugere, at det er en god hjælp i hverdagens arbejde ude på vejene, og desuden giver det os et godt overblik over den hverdag, vores medlemmer arbejder i, siger Lars Nielsen.

ITD har i øjeblikket 12.000 chauffører på deres TachoWeb-service, og datagrundlaget er baseret på månedlige data fra 850.000 køretimer.

 

Udviklingen i antal overtrædelser pr køretime 2012-2015 ses i diagrammet. (Indeks august 2012 = 100)

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

824 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com