Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Shipcraft-direktør udtræder af direktion

Søgeord:

7. august 2014  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2257 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Udskiftning i toppen af udskældt rederi.

Udskiftning i toppen af udskældt rederi.



Det oplyses i en selskabsmeddelelse fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at direktøren i det danske rederi Shipcraft ApS, Claus Bech, er udtrådt af selskabets direktion.

 

Det oplyses videre, at virksomhedens pengestærke svenske ejer, John Arne Larsson, samtidig indtræder i rederiets direktion.

I modvind

Shipcraft kom i den grad i mediernes søgelys, da rederiets skib ”Leopard” blev angrebet af somaliske pirater den 12. januar 2011.

 

Et angreb der betød, at skibets kaptajn Eddy Lopez, styrmand Søren Lyngbjørn samt deres fire filippinske kolleger blev holdt som gidsler i Somalia i hele 838 dage, indtil de blev frigivet i april sidste år for en løsesum, der anslås at have lydt på cirka 40 mio. kr.

Søfartens Ledere politianmeldte i juni 2011 Shipcraft for ikke at have gjort tilstrækkeligt for at få frigivet de seks sømænd, men i februar i år besluttede Nordsjællands Politi ikke at rejse tiltale mod rederiet. Det til trods, har rederiet og direktør Claus Bech været udskældt af visse dele af den danske presse og befolkning for sin ageren i den triste sag.

 

Nu daværende direktør Claus Bech udtalte umiddelbart efter politiets afgørelse dengang følgende til Morgenavisen Jyllands-Posten:

 

- Selvfølgelig betyder det da noget, at jeg nu har myndighedernes officielle ord på, at vi gjorde alt, hvad vi kunne. Men det betyder ikke, at nu kan jeg bare lægge det hele bag mig. Jeg vil nok altid have det her forløb med mig på en eller anden måde, sagde han.

Det er ikke lykkedes TTN - Transport-Tidendes Nyhedsbrev inden deadline at indhente en kommentar fra Shipcraft. /anga

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com