Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Sikker drømmebil

Søgeord:

28. november 2014  |  

Af Lars Myrup Lassen

Læst i alt:

8798 gange

Læses i øjeblikket af:

1

HMK Bilcon, der er leverandør af vægtoptimerede transportløsninger opbygget i aluminium, har leveret en olietankbil til vognmand Finn Rasmussen

HMK Bilcon har netop leveret en ny olietankbil til vognmand Finn Rasmussen, der kører fyringsolie og diesel for Statoil på Østsjælland mellem Køge og Møn. Vogntoget med en totalvægt på 56 tons består af en treakslet forvogn med kapacitet til 18.000 liter og firakslet hænger med plads til hele 30.000 liter. Vogntoget er skræddersyet til Finn Rasmussens ønsker og baseret på den garvede vognmands 20 års erfaring med oliekørsel.

 

- Det er mit indtryk, at de fleste vælger at have fire aksler på forvognen for at have den største kapacitet hér. Men mange af de privat- og landmandskunder, jeg betjener, bor ofte ad meget små markveje, hvor det er en klar fordel, at kunne nøjes med en mindre forvogn og større hænger, der kan frakobles, fortæller Finn Rasmussen og fortsætter:

- Når man har kørt olie i 20 år, får man mange ideer til, hvordan ens drømmebil skulle indrettes for på bedste måde at kunne servicere kunderne og give en god arbejdsdag. Derfor har jeg set denne bil, som en mulighed for at få min drømmebil, og det er det blevet!

 

Sikkerheden forberedt til fremtidige krav

Ud over smart indretning, flot design og automatisk sammenkobling af forvogn og hænger er Finn Rasmussens olietankbil bygget med tanke på sikkerheden.

 

- Jeg har valgt at få monteret HMK Bilcons SafeCon® sikkerhedssystem, der bl.a. kan forhindre fejltankninger og andre uheld. Jeg har ikke selv oplevet fejl i årtier, og det er heller ikke et kunde- eller myndighedskrav endnu. Men jeg tror, at det sagtens kunne blive det i bilens levetid. Jeg synes også, at det er en naturlig del af den service og kvalitet, jeg leverer, slutter Finn Rasmussen.

Som markedsleder er der naturligvis mange olietankbiler, som forlader HMK Bilcon gennem år og dag. Men Finn Rasmussens adskiller sig alligevel fra de fleste.

 

- Her har vi leveret noget af det ypperste, vi kan på alle områder. En skræddersyet olietankbil med alt det bedste huset formår på områder som indretning, design og ikke mindst rent teknologisk, siger salgschef Carsten Thorhauge.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com