Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Sikkerhedstest virker

3. februar 2017  |  

Af Lars Myrup Lassen

Euro NCAP: 20 års sikkerhedstest af biler har reddet 78.000 liv.

 

Der er næppe nogen, der kan sige sig fri for - som privatperson, medarbejder eller virksomhedsleder - ved en eller anden lejlighed, at have bandet et eller andet tvunget sikkerhedstiltalg langt væk. Det gjorde den europæiske bilindustri - højlydt - da den uvildige testorganisation Euro NCAP i 1996 begyndte at crashteste personbiler.

 

Euro NCAP, som tester sikkerheden i nye biler, kan denne uge fejre 20-års-jubilæum. Testsamarbejdet har hævet sikkerheden i biler markant og anslås ifølge rapport at have været med til at redde mere end 78.000 liv i trafikken i Europa.

 

Resultatet taler for sig selv. Mere end 78.000 liv vurderes det uafhængige sikkerhedssamarbejde Euro NCAP ifølge en rapport at have været med til at redde, siden organisationen i februar 1997 begyndte at teste sikkerheden i nye biler.

Det skriver FDM.

 

Dengang afslørede den første test af syv populære biler, at især kollisionssikkerheden var så godt som ikke-eksisterende. Resultatet fik bilproducenterne til at kritisere Euro NCAP for at stille for skrappe krav, men allerede få måneder senere opnåede den første bil de dengang maksimale fire stjerner. Siden da har Euro NCAP testet i alt 630 forskellige bilmodeller.

 

- Der er ingen tvivl om, at Euro NCAP har haft en helt afgørende indflydelse på den enorme udvikling, der er sket inden for sikkerheden i biler de seneste 20 år. Det er sket ved løbende at skærpe kravene til bilers sikkerhed, samtidig med at det er lykkedes at få bilproducenterne til at udvikle sikkerhedsteknologien, siger FDMs repræsentant i Euro NCAP, Søren W. Rasmussen, og fortsætter:

 

- Det har ikke bare løftet sikkerheden på nye biler. Takket været Euro NCAP’s test og stjernevurdering er sikkerheden også blevet langt mere synlig for forbrugerne, der har fået lettere ved at sammenligne sikkerheden bilerne imellem..

Ni ud af 10

I dag er ni ud af 10 biler på det europæiske marked testet af Euro NCAP, der for længst er blevet anerkendt af både forbrugere og myndigheder. Danmark har i øvrigt som det eneste europæiske land integreret resultatet fra crashtesten i beregningen af afgifter på nye biler, så biler med fem Euro NCAP-stjerner får et – dog symbolsk – sikkerhedsfradrag.

 

- Vi er meget stolte af, at Euro NCAP’s sikkerhedstests har betydet store, livreddende forbedringer i biler og gjort, at Europa i dag er den region i verden, der har den laveste dødelighed på vejene, udtaler Euro NCAP’s generalsekretær Michiel van Ratingen i forbindelse med 20-års-jubilæet.

CTSC

Ifølge en rapport fra European Transport Safety Counsil (CTSC) anslås det, at Euro NCAPs arbejde siden 1997 har været med til at redde 78.000 liv i trafikken

Siden den første test i 1997 er i alt 630 bilmodeller blevet testet af Euro NCAP og 1.800 biler smadrede undervejs

Euro NCAP har siden 1997 brugt 160 millioner euro (1,2 milliarder kroner) på at sikkerhedsteste nye biler

Euro NCAP støttes i dag af flere europæiske regeringer, af EU-Kommissionen og af motor- og forbrugerorganisationer i alle EU-lande.

Kilde: Euro NCAP

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

1504 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com