Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Skagen Havn ser frem til krydstogtrekorder

28. september 2016  |  

Kommer både i både i 2017 og 2018.

I 2017 sætter Skagen Havn rekord med 31 anløb og godt 39.000 krydstogtgæster. En passagerrekord, der allerede bliver overgået i 2018, hvor der foreløbigt er anmeldt 28 anløb med hele 59.000 gæster.

 

Måler man på gæsteantallet, så er der tale om en stigning på over 300 procent fra knap 11.000 gæster i 2016 til de 39.239 i 2017.

 

-   Det er meget glædeligt, og vi kan nu for alvor se effekten af den nye krydstogtkaj i Skagen, som vi indviede i 2015. Samtidig ser vi det som et resultat af vores løbende arbejde med destinationsudvikling i tæt samarbejde med Turisthus Nord og vores krydstogtnetværk – Cruise Skagen, siger havnedirektør Willy B. Hansen.

Willy B. Hansen og Cruise Manager i Cruise Skagen Anne Sofie Rønne Jensen er netop vendt hjem fra en krydstogtmesse på Tenerife, der også gav virkelig gode resultater for sæson 2018. Her er der indtil videre allerede anmeldt 28 krydstogtanløb med over 58.000 gæster, og der forventes endnu flere anløb.

 

-   Krydstogtrederierne begynder nu at placere anløb af større og større skibe i Skagen, og vi er meget begejstrede og glade for den tillid, som rederierne på denne måde viser både Skagen Havn og Skagen by. Der er ingen tvivl om, at den øgede volumen vil få en meget positiv effekt ikke bare for Skagen, men også for hele vores kommune, tilføjer Willy B. Hansen.

Transport Tidende på mobilen:

Download Transport Tidendes gratis app i App Store eller Google Play

 

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

529 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com