Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Skarp V-kritik af magnetsnyd

Søgeord:

23. september 2014  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2257 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Kristian Pihl Lorentzen: Uacceptabel svindel med køre-/hviletid skal stoppes!

Kristian Pihl Lorentzen: Uacceptabel svindel med køre-/hviletid skal stoppes!



Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen har i dag reageret skarpt på TV2 Nyhedernes afsløringer af svindel med lastbilernes kontrolapparat.

 

- Venstre glæder sig over, at en samlet transportbranche tager skarpt afstand fra de grove og overlagte brud på køre-/hviletidsreglerne, der er blevet afsløret af TV2 Nyhederne i de seneste dage, udtaler Kristian Pihl Lorentzen i en pressemeddelse.

 

- Bevidst og planlagt brug af magneter og anden manipulation med tachografer er ikke alene et udtryk for unfair konkurrence. Det er også en kynisk tilsidesættelse af trafiksikkerheden, som ikke kan undskyldes eller accepteres.

 

Trafikordføreren har derfor rejst sagen over for justitsministeren med følgende spørgsmål via Retsudvalget:

1. Er regeringen indstillet på at forstærke vejkontrollen med henblik på i langt højere grad at afsløre overlagt svindel med køre-/hviletidsreglerne, eksempelvis ved indførelse af en tysk inspireret BAG-model?

 

2. Er regeringen indstillet på at skærpe sanktionerne ved forsætligt brud på køre-/hviletidsreglerne ved anvendelse af magneter og anden manipulation med tachograf, så ingen vognmænd og chauffører fristes til at spekulere i bevidst omgåelse af reglerne?

 

- Vi vil forfølge denne sag med det mål, at de brodne kar i branchen stoppes. Desuden skal det rygtes ude i resten af Europa, at fup og svindel ikke accepteres og ikke kan betale sig på de danske veje, slutter Kristian Pihl Lorentzen.

/Smir
IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com