Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Skatteregler kan laves om

Søgeord:

3. oktober 2016  |  

Læst i alt:

780 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Regeringen vil løse problem om destination.

Der er udsigt til en snarlig afklaring for de rederier, som er ramt af den såkaldte destinationsproblematik. Det fremgår af et brev til Rederiforeningen, hvor skatteministeren melder sig klar til en lovændring, hvis nødvendigt.

 

Danmarks Rederiforening har rejst sagen om SKAT’s fortolkning af destinationskravet over for skatteminister, Karsten Lauritzen, som kommer rederierne i møde via et brev til Rederiforeningen.

 

-Regeringen er positiv i forhold til en lempelse af destinationskravet i forhold til det, der i dag følger af Skats praksis. Hvis en lempelse måtte kræve en lovændring, vil regeringen arbejde for, at dette sker i det kommende folketingsår, skriver skatteministeren i et brev til Danmarks Rederiforening, som også er omtalt i Nordjyske den 30. september.

Forskellige opfattelser

Problematikken handler om definitionen af hvad der er en ”destination”. SKAT har nemlig ændret deres opfattelse af, hvad en destination er for skibe. De finder nu, at skibe kun sejler til en destination i lovens forstand, hvis de sejler til havne eller faste anlæg. Sejler et skib derimod mellem to destinationer på havet, fx to skibe, kan skibet ifølge SKAT ikke kvalificere til de særlige skatteordninger for søfarten.

 

Den definition kan Danmarks Rederiforening ikke genkende, og rederiernes tilgang til sagen fik opbakning, da Højesteret den 27. maj i en dom gik stik imod SKATs nye opfattelse af ”destination”. Og nu er der håb forude for at få ændret SKAT’s praksis med dagens melding fra ministeren.  

 

Dobbelt hyre

-Det er vi rigtig glade for. Hvis vores søfolk skal betale skat, må vi betale dem dobbelt hyre, for at de kan opretholde deres indtægt. Det ville tvinge os til at udflage til et af nabolandene, hvor de fortolker reglerne mindre restriktivt. Det slipper vi for nu, siger Henrik Holst Pedersen, adm. direktør i Alba Shipping & Trading til Nordjyske.

 

Danmarks Rederiforening kvitterer for ministerens positive melding og ser frem til en løsning hurtigst muligt, da der er arbejdspladser på spil.

 

-Nu vil vi se på, hvordan SKAT i midten af oktober vil tage højde for Højesterets klare tale. Skaber det ikke klarhed, så ser vi frem til at ministeren vil gå til Folketinget med en løsning. Det er i hvert fald godt nyt, at Karsten Lauritzen så klart stempler ind i den her sag, så vi kan sikre de jobs, som lige nu svæver i usikkerhed, siger Jakob Ullegård, direktør i Danmarks Rederiforening.

Baggrund om destinationskravet

Danske rederier er udfordret af, at SKAT fortolker EU's’ retningslinjer mere restriktivt, end myndighederne i andre EU-lande.

 

Retningslinjerne tillader, at maritim transport mellem destinationer omfattes af de konkurrencedygtige nettoløn- og tonnageskatteordninger. Retningslinjerne præciserer dog ikke, hvordan det såkaldte destinationskrav skal fortolkes.

 

Denne fortolkning er derfor overladt til de danske skattemyndigheder, der har valgt en omstridt fortolkning, hvor en destination enten skal være en ”havn eller et fast anlæg til søs”, f.eks. en boreplatform eller vindmølle. Rederierhvervet mener derimod, at et skib også kan være omfattet af kravet. Derfor bør ordningerne også gælde, når eksempelvis et skib sejler ud med olie eller andre forsyninger til et andet skib.

Transport Tidende på mobilen:

Download Transport Tidendes gratis app i App Store eller Google Play

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com