Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Skibe som flydende testlaboratorier

Søgeord:

8. september 2014  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2255 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Det Blå Danmarks INNO+projekt, der skal skabe vækst og beskæftigelse gennem innovation, tager for alvor form.

Det Blå Danmarks INNO+projekt, der skal skabe vækst og beskæftigelse gennem innovation, tager for alvor form.



Det Blå Danmarks partnerskab bestående af A.P. Møller-Maersk A/S, Alfa Laval Aalborg A/S, Hempel A/S, MAN Diesel & Turbo SE, OSK-Shiptech A/S, TORM A/S samt førende universiteter og GTS-institutioner og en række underleverandører har nu formelt indgivet ansøgning til 'Danmarks Innovationsfond' – kaldet INNO+ – for projektet ”Blue INNOship”. Ansøgningen har et samlet budget på knap 120 mill. kr, hvoraf InnovationsFonden søges om støtte på 50 mio.

 

Samtidig har en række rederier valgt at stille skibe til rådighed, og disse skibe skal efter planen fungere som ”flydende testlaboratorier” for den grønne teknologi, der vil blive udviklet under ”Blue INNOship”-projektet. Rederierne, der stiller skibe til rådighed, er A.P. Møller – Mærsk, TORM, J. Lauritzen, Færgen, A2Sea og Esvagt.

Opbakning

-Skibsfarten bakker rigtig positivt op om INNO+ – vigtigst af alt ved at lade nogle af deres skibe indgå i projektet, hvilket er helt afgørende for at opnå de ambitiøse resultater, vi håber på, som følge af dette store og usædvanlig brede samfundspartnerskab, siger vicedirektør i Danmarks Rederiforening Jan Fritz Hansen.

 

INNO+ er regeringens omfattende innovationsprojekt, der blev offentliggjort sidste efterår. Projektets maritime del har i høj grad fokus på energieffektivitet og reduktion af røggasemissioner. Efterfølgende har Danmarks Rederiforening og Danske Maritime i samarbejde med Søfartsstyrelsen og Dansk Metal og med støtte fra Den Danske Maritime Fond nedsat et sekretariat med det formål som facilitator at skabe fundamentet for et bredt ’blåt’ INNO+projekt.

Tæt kontakt

-Vi har fra Rederiforeningens og fra skibsfartens side været tæt knyttet til INNO+ fra start, bl.a. med vores forskningsmedarbejder, chefkonsulent Hans Otto Kristensen, og kommer til at deltage i mange af projekterne, som forhåbentlig snart kan søsættes, hvilket bliver rigtig interessant at følge, Jan Fritz Hansen.

/mb
IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com