Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Køb af U.N. Ro-Ro afsluttet

8. juni 2018  |  

Af Redaktionen

Afslutning gennemført tidligere end forventet.

DFDS har i dag afsluttet købet af 98,8 procent af U.N. Ro-Ro, Tyrkiets største operatør af fragtfærge-ruter mellem Europa og Tyrkiet.

 

- Vi er nu klar til at starte integrationen af U.N. Ro-Ro efter købet blev lukket hurtigere end forventet. Integrationsplanen er udviklet og færdiggjort i samarbejde med vores nye kolleger. Samarbejdet har bekræftet vores begejstring og tro på, at sammenlægningen af vores netværk vil skabe nye muligheder for kunder og medarbejdere, siger Niels Smedegaard, CEO DFDS, i en meddelelse fra rederiet.

Middelhavet

Købet ekspanderer DFDS' rutenetværk til at omfatte det hurtigt voksende transport-marked mellem Tyrkiet og EU. U.N. Ro-Ros forretningsmodel, baseret på transport af uledsagede fragtenheder, primært trailere, på fragtfærger (ro-ro) mellem Tyrkiet og EU, er identisk med DFDS' forretningsmodel på Nordsøen.

 

U.N. Ro-Ro driver fem fragtfærge-ruter, som forbinder Tyrkiet med Italien og Frankrig for at facilitere handel mellem Tyrkiet og EU. Der er indsat 12 ejede fragtfærger på ruterne. To havneterminaler er ejede og drives i henholdsvis Istanbul og Trieste. Der tilbydes også intermodale transportløsninger med tog i Europa til kunderne. I 2018 forventes en omsætning på omkring DKK 1,8 mia. og et EBITDA på omkring DKK 720 mio. Selskabet har 650 ansatte.

 

Købet var betinget af godkendelser fra de tyrkiske, østrigske og tyske konkurrencemyndigheder samt de italienske myndigheder i relation til overførsel af havneterminalen i Trieste, der er et strategisk aktiv. Alle godkendelser er blevet tildelt.

Ledelse og integration

U.N. Ro-Ro er ledet af en særdeles kompetent og erfaren ledelsesgruppe, der fortsat vil drive virksomheden ledet af Selçuk Boztepe, CEO af U.N. Ro-Ro og fremover leder af det nye forretningsområde 'Mediterranean'.

 

En integrationsplan til at udvinde synergier og sammenlægge de to organisationer er klar og integrationsprocessen starter i dag. Planen omfatter tre fokusområder baseret på i alt 18 'workstreams':

 

Commercial: Salg og kunder, udvikling af transportløsninger for det fælles netværk, branding

Platforms: IT og digital, havneterminaler og marine standards

Support: Finans, indkøb og HR

 

Integrationen forventes gennemført inden årets udgang.

Integrationen vil desuden etablere en platform til at udvikle og forfølge forretningsudviklingsmuligheder. Synergier forventes også at komme fra øget fleksibilitet til allokering af kapacitet til de enkelte ruter som følge af den større kombinerede flåde.

Integrationsomkostninger vil blive rapporteret i resultatopgørelsen under særlige poster i takt med at de opstår.

 

Rapportering og forretningsområdestruktur

U.N. Ro-Ro konsolideres i DFDS Koncernen fra og med i dag.

 

Et nyt forretningsområde 'Mediterranean' etableres omfattende alle færgeaktiviteter i Middelhavet, herunder den eksisterende rute mellem Marseille og Tunis.

 

Det nuværende forretningsområde France & Mediterranean lukkes og den anden rute i dette område, Newhaven-Dieppe, overføres til forretningsområdet Channel.

 

Nye sammenligningstal for de påvirkede forretningsområder udsendes forud for offentliggørelsen af rapporten for 2. kvartal den 16. august 2018.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

119 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com