Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Rederier ruster sig mod orkaner

September 13 2017  |  

Af Mikael Boris

Holder øje med situationen.

Ingen har lyst til at være i orkanens øje. Heller ikke de danske redere, der sejler skibe i Orkanerne Irma og Joses rute. De har derfor haft travlt med at forberede deres besætninger og få omdirigeret skibene, så de er sikret mod ødelæggelserne, som i disse dage har ramt Florida og efterladt massive ødelæggelser i flere caribiske lande.

 

Det danske rederi H. Folmer & co. har permanent to skibe i området. De har nøje holdt øje med situationen og sørget for, at besætningerne hurtigst muligt fik afsluttet deres opgaver i havnene omkring Florida, så de kunne  få skibene ud på åbent hav for at ride orkanen af. Det lykkedes kun for det ene skib – det andet måtte blive i Miami idet lystbåde havde spærret vejen ud af havnen, fortæller skibsreder Jørgen Folmer:

 Varsles i forvejen

-I forbindelse med de store orkaner får vores skibe ofte et varsel i forvejen. Ekstreme vejrfænomener som den aktuelle orkan Irma skal tages meget alvorligt. Derfor er det vigtigt at udnytte tiden om bord bedst muligt til at forberede skibet, indtil uvejret rammer. Det indebærer, at man skal få afsluttet havneoperationer hurtigere end planlagt, så skibet kan sejle ud på åbent vand, siger Jørgen Folmer.

 

Det kræver dog en vis fart at skulle sejle fra en orkan. Den fart har rederiets to skibe ikke. I stedet kan man forsøge at omsejle orkanen, og hvis dette ikke kan lade sig gøre, kan man forberede skibet ved at bl.a. fastspænde alting ekstra grundigt på skibet, så der ikke er noget som river sig løs, når stormen rammer.

 

-Vi har heldigvis nogle erfarne kaptajner om bord, som kender deres skib, og hvordan det bevæger sig i søen. Så jeg er tryg ved, at de kan ride uvejret af på sikker vis. I øjeblikket har vi yderligere en orkan ved navn Jose. Vi har et andet skib i Atlanten, som er på vej til USA. Dette skib skal eventuelt omdirigeres for at passere så langt forbi denne orkan som muligt. Orkanvarsler der udsendes er derfor uhyre vigtige for vores rederi, siger Jørgen Folmer.

Tag forholdsregler

Hos Danske Rederier anbefaler man rederierne at sikre deres skibe og tage deres forholdsregler, lige som man har gjort hos H. Folmer & co. Underdirektør i Danske Rederier Maria Bruun Skipper anbefaler desuden, at man tager vejrvarslingerne i området alvorligt og søge ly fra orkanen.

 

-Det er aldrig sjovt at være ude i rigtig dårligt vejr, men det er heller ikke noget man er helt uvant med, når man er til søs. Hvis der er mulighed for det, kan man prøve at finde læ for bølgerne og vinden, men det er selvfølgelig umuligt, hvis man er på åbent vand eller ved fladt land som Florida, siger Maria Bruun Skipper.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

1021 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com

Tilmeld nyhedsbrev

 

Jeg tilmelder mig nyhedsbrev fra Danmarks Transport-Tidende

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@dtmedier.com