Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Skibsfart fortsætter nedtur

4. november 2015  |  

Ratefald i oktober på tværs af alle segmenter.

Sydbanks Shippingnyts analyse af oktober måneds rater er ikke opmuntrende læsning for branchen. Der er ikke sket væsentlige bedringer i msarkedsforholdene i de fleste segmenter – snarere tværtimod.

 

Analysen viser:

 

I tørlast er fragtraterne faldet i alle segmenter i oktober ift. september – og trenden har været nedadgående som måneden er skredet frem. Skibspriserne er faldet med 4-5% i oktober.

 

Sydbanks vurdering er, at det igangværende ratefald betyder, at raterne i øjeblikket nærmer sig de absolutte bundniveauer fra tidligere på året. Banken forventer stigninger mod slutningen af året – men bliver overraskede, hvis raterne igennem længere tid når ny årsrekord. Omvendt forventes ikke en længerevarende tilbagevenden til årets laveste niveauer. Ordrebogen på nye skibe i tørlast er stadig på et håndterbart niveau, og skrotning kan hjælpe yderligere på markedsbalancen.

Markedsbedringen vil bremse yderligere væsentlige tilbagefald i skibspriserne.

Indenfor produkttank er der ratefald igen i oktober Fragtraterne for alle segmenter er faldet væsentligt i oktober – dog med en stabilisering mod slutningen af måneden.

 

Sydbanks vurderinger, at ratefaldene er ventede efter en lang og meget stærk periode for produkttankere.

 

Raterne stiger igen inden for den nære fremtid – inden raterne kommer væsentligt længere ned, end de er aktuelt. Skibspriserne vil med stor sandsynlighed stige herfra.

 

Container viser, at fragtrateforhøjelse er bedste nyt længe .

 

Spotraterne er faldet med ca. fire prcent i oktober ift. september – dog med en voldsom stigning i fredags, hvor den nyeste Asien-Europa-rateforhøjelse blev gennemført med ganske god succes.

Skibspriserne er faldet med to-tre procent.

Sydbanks vurderer, at raternes flirt med sommerens bundrekorder understreger en fortsat meget dårlig markedsbalance. Mærsk Lines nedjustering er det bedste bevis på, at der er behov for mere drastiske kapacitetsindskrænkende tiltag for at sikre tålelige indtjeningsniveauer.

 

Den tidlige (men antageligt kun meget korttidsholdbare) succes med fragtrateforhøjelsen er bedste nyt længe – men ingen indikator for, at balancen nu tipper til rederiernes fordel. Med oplægninger der aktuelt er på det højeste niveau siden finanskrisen ser vi dog de første tegn på, at rederierne begynder at tage situationen mere alvorligt – men der skal stadig mere til.

 

Nybestillings-humøret hos en del indtjeningsramte rederier hjælper ikke, og det kan i værste fald fastholde markedet i ubalance i længere tid end hidtil antaget, noterer Sydbank.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

684 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com