Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Slanket konsortium bygger Storstrømsbro

Søgeord:

1. februar 2018  |  

Af Lars Myrup Lassen

Læst i alt:

487 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Vejdirektoratet får grønt lys til aftale med det italienske brokonsortium.

 

Der opstod kort efter årsskiftet usikkerhed om robustheden i det italienske konsortium, der har vundet udbuddet om anlægget af en ny Storstrømsbro. Et af selskaberne i konsortiet – Condotte – meddelte 9. januar, at det var under rekonstruktion.

 

Men nu har forligskredsen bag anlægget af en ny Storstrømsbro i Folketinget, bestående af regeringspartierne Venstre, Konservative og Liberal Alliance, og Dansk Folkeparti, Radiale Venstre, Socialdemokratiet og SF, givet grønt lys til Vejdirektoratet underskriver kontrakt med konsortiet i en slanket udgave.

 

Den kriseramte konsortiepartner, Condotte, er udtrådt af konsortiet. De to tilbageværende selskaber, Grandi Lavori Fincosit, og Itinera har stillet en garanti på sammenlagt 480 millioner kroner. Det svarer til 23 procent af den samlede entreprisesum.

Dermed vurderer partierne bag broforliget, at konsortiet er robust nok til at gennemføre projektet.

 

»På den måde sikres det, at byggeriet af broen starter til tiden, og at der er økonomisk sikkerhed,« skriver Transport-, Bygnings- og Boligminsteriet i en pressemeddelelse.

 

- Det er positivt, at Itinera og Grandi Lavori Fincosit stiller med en stor økonomisk garanti, og at de kan løse opgaven med at bygge den nye Storstrømsbro. Nu kan vi komme videre i processen, så byggeriet af broen ikke bliver forsinket, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen.

 

Med gårsdagens aftale vil anlægsarbejdet kunne gå i gang i 2018 og sikre, at en ny Storstrømsbro kan stå klar i 2022 (vejdelen) og i 2023 (banedelen).

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com