Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Smart kommunikation ses på bundlinjen

Søgeord:

26. april 2016  |  

Af Lars Myrup Lassen

Læst i alt:

903 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Effektiv kommunikation er afgørende for indtjening i transportvirksomheder.

 

Små fortjenstmarginaler er et velkendt fænomen i transportbranchen og heller ikke en nyhed. Transport-køberne har været dygtige til at presse prisen på transport og distribution. Samtidig er det lykkedes dem at øge kravene til service: Snævre tidsintervaller for afhentning og levering af gods, krav om track and trace, POD dokumentation for blot at nævne nogle. Yderligere oplever de fleste transportvirksomheder også et pres om længere kredittid når kontrakten skal genforhandles.

 

Skal man som transportvirksomhed i et stærkt konkurrencepræget marked være i stand til at tjene penge, gælder det om at have et konstant fokus på omkostninger og til stadighed søge at optimere driften.

Omkostningsfokus

Kapacitetsudnyttelse i forhold til materiel og bemanding er den afgørende faktor i den sammenhæng. Planlægning og styring af trafikker, biler og chauffører er en kompleks opgave, og den bliver ikke mindre vanskelig som følge af kundernes øgede krav.

 

Som en konsekvens af de små marginaler, er det også et krav at administrationsomkostninger holdes på et minimum.

- Stærke IT værktøjer til planlægning og styring af drift og effektiv kommunikation mellem kunder, disponenter og chauffører er helt nødvendige hvis man som transportvirksomhed vil tjene penge, siger Søren Schulian, der er repræsentant for ”frameLOGIC” i Norden og ejer/stifter af 2S management.

TomTom plus FrameLogic

Markedslederen indenfor navigation, TomTom og leverandøren af flådestyrings- og fuelcontrolling systemer, FrameLogic, har indgået partnerskab som resulterer i det som FrameLogic betegner som en af markedets stærkeste løsninger til transportvirksomhedens styrings- og kommunikationsbehov.

I løsningen indgår TomTom ”BRIDGE” som solid terminal udviklet til professionel brug i lastbiler og forsynet med navigationssystemet som er skræddersyet til effektiv ruteplanlægning med lastbil.

 

Ud over den velkendte navigations funktionalitet, kører FrameLogics’s forskellige applikationer også på BRIDGE enheden. Det gælder bl.a. modulet til køre- og hviletid kontrol og positionerings modulet.

Transport Management

Særlig interessant er det nyudviklede TMS (Transport Management System) som på effektiv vis håndterer al kommunikation fra booking af transporter fra kunder, over disponentens turplanlægning med direkte overførsel til bilen og chaufførens tilbagemeldinger omkring afvikling af transporterne.

BRIDGE enhedens indbyggede kamera kan bruges til at tage et billede af et kvitteret fragtbrev som omgående transmitteres og kan anvendes som dokumentation overfor speditør eller slutkunde. TMS systemet kan sættes op, så der automatisk dannes faktura når chaufføren på terminalen markerer at en levering har fundet sted.

 

- Vi er overbevist om, at vi med samarbejdet mellem TomTom og frameLOGIC kan tilbyde transportbranchen løsninger, som virkelig effektiviserer drift og administration. Hvis vi måler på interessen på den netop overståede CeBIT konference i Hannover, tyder det på vi har ret i denne antagelse, slutter Søren Schulian.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com