Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Smedegaard ny formand for rederierne

29. maj 2018  |  

Af Redaktionen

Claus V. Hemmingsen fortsætter som næstformand.

 

Niels Smedegaard, administrerende direktør i DFDS A/S, er netop blevet valgt som ny formand for Danske Rederier ved organisationens generalforsamling.

 

Ifølge vedtægternes bestemmelser om rotation træder Claus V. Hemmingsen, viceadministrerende direktør i A.P. Møller – Mærsk A/S, tilbage som formand, men fortsætter i bestyrelsen som næstformand.

 

- Det er en stor fornøjelse at få mulighed for at lede arbejdet for det danske rederierhverv. Vi er en stærk klynge med masser af potentiale og stærk opbakning fra et bredt flertal i Folketinget til at holde kursen og skabe endnu mere værdi for Danmark. Det skyldes ikke mindst, at Claus V. Hemmingsen som formand har leveret et flot stykke arbejde, og derfor vil jeg gerne sige tak for hans store indsats, siger Niels Smedegaard.

De seneste fire år med Claus V. Hemmingsen bag roret har blandt andet omfattet etableringen af et maritimt vækstteam, der har bidraget til en vækstplan fra regeringen, hvilket glæder den afgående formand:

 

- Jeg glæder mig over, at vi i både ord og handling har bred politisk opbakning til at fortsætte den vækstkurs, som rederierhvervet i Danmark fortsat er på. Vi er et globalt erhverv, som bidrager betydeligt til vækst, udvikling og arbejdspladser i Danmark. Et bidrag, som vi ønsker at opretholde og udvikle til glæde for både erhvervet og Danmark. Personligt ser jeg frem til fortsat at arbejde for den udvikling som næstformand i Danske Rederier, siger Claus V. Hemmingsen.

Bestyrelsen i Danske Rederier består nu af:

 

Formand Niels Smedegaard, DFDS A/S

Næstformand Claus V. Hemmingsen, A. P. Møller – Mærsk A/S

Jacob Meldgaard, TORM A/S

Mikael Skov, Hafnia Tankers,

Jan Rindbo, D/S Norden A/S

Martin Fruergaard, Ultragas ApS

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

121 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com