Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Smutvej klar i efteråret

6. juni 2016  |  

Omfartsvej åbner i slutningen af oktober.

Søndag den 30. oktober åbner hele Næstved Nordlig Omfartsvej, og dermed får de mange sydsjællandske trafikanter en smutvej udenom Næstved by.  

 

Lige nu arbejdes der på højtryk på alle fronter for at blive færdige med omfartsvejen nord om Næstved. M. J. Erikssons folk kører rundt med de store asfaltmaskiner og lægger asfalt ud på strækningen mellem Ringstedgade og Slagelsevej. Samtidig er Arkils folk i fuld gang med at pille stilladset ned ved højbroen over Susådalen. Hen over sommeren og det tidlige efterår kommer al finish med striber, autoværn, støjskærme med mere på plads. 

 

-Når omfartsvejen åbner i sin fulde længde, vil trafikanterne for alvor kunne mærke effekten. Den kommer til at give mange trafikale fordele for området. Trafikanterne får en smutvej uden om byen og omfartsvejen letter trafikpresset inde i selve Næstved, siger transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt, der ser frem til åbningen.

Vejdirektoratet forventer en årsdøgntrafik på cirka 15.000 biler i 2030 på strækningen fra Slagelsevej til Ringstedgade, mens der på strækningen fra Ringstedgade til Køgevej vil være en årsdøgnstrafik på knap 8000 biler. 

I efteråret 2015 åbnede de første 4 km af omfartsvejen – delstrækning fra fordelerringen ved Køgevej/Ring Øst til Ringstedgade – og dermed har trafikanterne allerede fået en forsmag på, hvad omfartsvejen kommer til at betyde i det daglige. 

  

Fakta om projektet

- Næstved Nordlig Omfartsvej bliver i alt cirka 7 kilometer lang og en 2+1 motortrafikvej. 

- Som en del af projektet bygger Vejdirektoratet også en højbro over Susådalen. 

- Parallelt med omfartsvejen er der en dobbeltrettet cykelsti. 

-Anlægsloven blev vedtaget af Folketinget i 2011 med et samlet budget på cirka 680 mio. kroner.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

770 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com