Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Socialdemokratisk ordfører: Cabotageregler skal tættere på virkeligheden

Søgeord:

11. juni 2013  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2256 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Står det til Socialdemokraternes ordfører for social dumping, Ane Halsboe-Jørgensen, skal der tages langt hårdere fat på cabotagekørslen herhjemme:

Står det til Socialdemokraternes ordfører for social dumping, Ane Halsboe-Jørgensen, skal der tages langt hårdere fat på cabotagekørslen herhjemme:



-I dag er reglerne og virkeligheden ude på vejene meget langt fra hinanden. Vi skal ikke have yderligere liberaliseringer snarere tværtimod. Lad os derfor studere de finske regler, der har taget fat om de reelle problemer.

 

Meldingen kom fra det nordjyske folketingsmedlem, da hun gæstede DTLs selvkørernetværk lørdag i Vissenbjerg på Fyn. Hun deltog i mødet for at få input med hjem fra »dette rigtige forum at diskutere cabotage i«, som hun sagde. Og hun noterede flittigt på sin medbragte iPad.

 

Ane Halsboe-Jørgensen er regeringspartiets første ordfører for social dumping, og hun lagde ikke skjul på, at ordførerskabet også skal bruges til noget på transportområdet:

-Det er glædeligt, at cabotage det seneste års tid er sat på den politiske dagsorden, så selv den øvrige befolkning nu ved, hvad det handler om. Vi står med et seriøst problem. Og det er slet ikke løst.

 

Hendes mål er at påvirke regeringen derhen, at de danske cabotageregler kommer meget tættere på virkelighedens verden og de oprindelige intentioner, hvor cabotagekørslen jo skulle gavne miljøet takket være mindre tomkørsel.

 

-I dag annullerer grænsekrydsninger jo EUs begrænsninger med de tre cabotageture på syv dage, og så begynder det hele forfra.

 

Under debatten ønskede flere vognmænd, at der blev gjort meget mere ud af at få stillet speditørerne til ansvar, når politiet afslørede ulovlig cabotagekørsel. Det kunne fx ske ved at lægge vogntog og gods død, indtil sagen var afklaret. Ane Halsboe-Jørgensen havde sympati for tanken, men den har vist sig at være juridisk ufremkommelig.

-Vi bør dog se på alternativer til at få stoppet godset, hvis der er tale om ulovlig cabotage. Til gengæld skal vi sikre os ved udbud, at der i hele den indenlandske transportkæde arbejdes under danske vilkår. Det er fx provokerende, at danske skattekroner bruges til at underminere jeres eksistensgrundlag, som det skete i Banedanmark-sagen, hvor underleverandører blev afsløret i ulovlig cabotage. sagde hun til vognmændene.

 

-Vi må ikke gå på kompromis med, at indenlandsk transport skal foregå til en løn, man kan leve af. Det er anderledes med de internationale transporter, hvor det fri marked gælder, sagde hun.

 

DTLs underdirektør Ove Holm indsparkede en utilfredshed over, at det for længst besluttede overenskomstnævn til at holde øje med bl.a. underbetaling ikke er blevet nedsat endnu.

Til gengæld kunne han oplyse, at Trafikstyrelsen er på vej med stramninger på et par områder: Det præciseres, at en kørsel med tomme containere, paller og anden returemballage ikke gælder som en internationale transport. De skal bestå af varer til forbrug eller forarbejdning.

 

Og i forbindelse med nationale transporter regnes kørsel med tomme containere, tomme sættevogne og returemballage (som fx paller og blomsterbure) fremover som cabotagekørsel.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com