Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Søfarten bør få plads i Danmarkskanon

20. oktober 2016  |  

Skal med i afstemning. 

 

Om få uger sender kulturminister Bertel Haarder danskerne til digital folkeafstemning, når der skal stemmes om forslagene til Danmarkskanonen. Her skal der tages stilling til de værdier, traditioner og kulturelle kendetegn ved Danmark, som er spillet ind til Kulturministeriet siden sommerferien.

 

Anne H. Steffensen, administrerende direktør i Danmarks Rederiforening, foreslår, at dansk søfart får en plads blandt de udvalgte forslag i den endelige Danmarkskanon.

 

Sikrer vækst

-Søfarten sikrer såvel i dag som i fremtiden vækst, velstand og velfærd til det danske samfund. Vores tætte relation til havet har formet os som nation, som folk og som fællesskab. Derfor er der ingen tvivl om, at søfarten bør være med i en Danmarkskanon, siger Anne H. Steffensen.

Bertel Haarder mener, at Danmarkskanonen kan være med til at give et bud på de særlige danske værdier.

 

-Det er vigtigt, at vi er bevidste om vores kulturelle identitet, fordi den fortæller, hvem vi er, hvorfor vi lever, som vi gør, og hvorfor der er værdier, vi ikke kan gå på kompromis med, sagde Bertel Haarder ved åbningen af danmarkskanon.dk.

 

Danmarks Rederiforening støtter ministerens ambition.

 

Ønsker løbende debat

-Vi bør have en løbende debat om danskernes kulturelle bevidsthed. Derfor er det rigtigt set af ministeren at trække på kanonformatet, som vi foreslår får et maritimt aftryk, siger Anne H. Steffensen.

 

Fristen for indsendelse af forslag udløber den 1. november. Herefter vil en række faglige eksperter vælge de forslag, der skal indgå i en bruttoliste over forslag, som så kommer til afstemning blandt befolkningen på danmarkskanon.dk. Vinderforslagene vil blive afsløret til december.

Transport Tidende på mobilen:

Download Transport Tidendes gratis app i App Store eller Google Play

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

708 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com