Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Solen skinner på Rønne Havn

Søgeord:

8. maj 2018  |  

Af Anders Per Gajhede

Læst i alt:

751 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Optimisme på solskinsøen.

 

Med en havn, der er dyr at fremtidssikre, som på mange måder er isoleret fra omverdenen og som ikke har adgang til kommunekredit, er det ingen let sag at drive, udvikle og udvide Rønne Havn på Bornholm.

 

På trods af de svære betingelser er det alligevel lykkedes havnedirektør Thomas Bendtsen og resten af havnens medarbejdere at skaffe privat finansiering til første fase af havnens store havneudvidelse.

 

Havnen har netop præsenteret det femte rekordregnskab i træk, og en helt ny færgerute til Polen er også blevet en realitet.

 

Men hvor andre havne ofte udvider deres forsyningsradius for at udvikle forretningen, har Rønne Havn i stedet måttet kigge mod offshorebranchen, og det har indtil videre givet bonus.

Flot 2017

Rønne Havn har god gang i forretningen, og det afspejler sig i havnens 2017-regnskab, der af havnen beskrives som det bedste regnskab i dens historie.

 

Med en omsætning på 56,8 mio. kr., en stigning mod 2016 på 2,3 procent, og et årsresultat der blev 9,6 procent højere end det forgangne år, blev 2017 et år, der med økonomiske briller kun kan betegnes som særdeles succesfuldt.

 

- Den positive udvikling over året skyldes en vækst på flere forretningsområder, samtidig med at godsmængderne over kaj blev fastholdt på samme niveau som året før. Vi ser et stort set uændret antal skibsanløb, men antallet af skibe der anløber havnen er gennemsnitligt vokset med 16 procent i forhold til gennemsnitsskibsstørrelsen i 2016, og det kan naturligvis også aflæses af regnskabet, siger Thomas Bendtsen, der har været direktør i Rønne Havn A/S de seneste seks år.

2017 bød i øvrigt på opstarten af en ny færgerute mellem Rønne og Swinoujscie i Polen med TT-Lines som operatør. Det bidrog til, at antallet af biler, der passerede gennem havnen, steg med 6,1 procent, mens antallet af passagerer steg med 5,1 procent.

 

Desuden formåede havnen, der som aktieselskabshavn ikke har adgang til gunstige lån gennem kommunekredit, at skaffe investeringer til første fase af havnens ambitiøse havneudvidelse.

 

- Vi investerer 500-600 mio. kr. i havneudvidelsen, og i kraft af at vi skal hente investeringen på det private lånemarked, kræver det en virkelig god businesscase. Desuden er det dyrere at bygge havn i Rønne, fordi vi er yderst vejrudsat. Faktisk akkurat lige så vind-, vejr- og bølgepåvirket som eksempelvis Hanstholm. Men vi skal sørge for, at vi har en havn, der er fremtidssikret, og det gør mig stolt, at vi kan det, siger direktøren, der er navigatøruddannet og blandt andet har en fortid hos Mærsk og hos CMP i forskellige ledende stillinger, inden karrieren bragte ham til Bornholm.

Ansvar for borgerne

Rønne Havn er en erhvervshavn, der årligt betjener over 3.000 skibsanløb med en samlet godsmængde på over på 1,4 mio. tons. Den er blandt de største krydstogthavne i Danmark og med færger til Køge, Sassnitz i Tyskland, Ystad i Sverige og Swinoujscie i Polen. De mange anløb stiller krav til en effektiv og serviceorienteret havn med en bred vifte af servicetilbud, og derfor er Rønne Havn også en udpræget servicehavn.

 

Thomas Bendtsen har et naturligt ansvar for at drive en forretning, men for direktøren handler det om andet og mere end at præsentere et sort tal på bundlinjen. Han mener, havnen har et særligt ansvar over for bornholmerne.

- Vi har den grundlæggende tilgang, at havnen er en forretning, der skal skabe værdi for aktionærerne – Bornholms indbyggere. Vi skal skabe forsyningssikkerhed til 40.000 mennesker under ret svære betingelser. Det bokser vi med, det lykkes vi med, og det er vi stolte af, siger Thomas Bendtsen.

 

Han betragter Rønne Havn som landlord-havn, der skal stille infrastruktur til rådighed og give lejerne fred til at drive deres forretninger. Men for at sikre forsyningssikkerheden er havnen nødt til at påtage sig visse opgaver, siger han.

 

- Vi har visse andre aktiviteter, fordi vi som ø har et begrænset marked. For eksempel er trossearbejde og kranforretningen vores egen. Vi bryder os egentlig ikke om det, men vi kan som øsamfund ikke være tjent med, at kranvirksomheder ikke vil etablere sig, fordi det ikke er en lukrativ forretning. Vi er forpligtet som havn til at kunne tilbyde den service. Hvis vi ikke gjorde det, ville det gå ud over andre forretninger på havnen. Derudover er det private aktører, der står for de andre forretningsaktiviteter på havnen. Vi tror, de er langt dygtigere til at drive deres forretninger, end vi er, siger havnedirektøren.

Offshore-eventyr?

Med et opland, der har nogle helt åbenlyse geografiske begrænsninger, kan det være nødvendigt at tænke i alternative indtjeningsmuligheder, hvis man vil udvide forretningen. Og for Rønne Havn ser det ud til, at offshorebranchen kan blive en mulighed for øget forretning.

 

Fra april i år og cirka et halvt år frem skal specialfartøjer trække havkabler i forbindelse med etableringen af Arkona Wind Farm-projektet, der ligger 35 kilometer nordøst for den tyske Rügen-halvø. Og i den forbindelse er Rønne Havn valgt som servicehub, når omkring 220 medarbejdere fra hollandske VBMS skal arbejde offshore på projektet, hvilket giver anledning til tilfredshed hos Thomas Bendtsen.

 

- Hvis man er en dygtig havn, udvider man sin forsyningsradius. Det har vi svært ved herovre. Det er blandt andet derfor, jeg i tidernes morgen syntes, at det var en spændende udfordring at blive havnedirektør, for det er nok den sværeste havn at drive i Danmark. Vi kan jo ikke hive flere varer til øen, end der er behov for. Så når vi skal udvide vores forretning, glæder det mig, at vi har været dygtige til at kigge mod offshorebranchen, siger han.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com