Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Spar brændstof ved bykørsel

5. december 2016  |  

Ny teknik under udvikling.

Renault Trucks og seks partnere har netop lanceret EDIT 2 (Efficient Distribution Truck) projektet, der har som målsætning at reducere distributionskøretøjers brændstofforbrug. Kombinationen af innovativ teknologi (Aerodynamik, optimering af motor til brug i bymiljøer, dæk og kommunikation med infrastruktur) skal gøre det muligt at reducere distributionskøretøjers brændstofforbrug med 13%.

 

Hvor Optifuel Lab 1 og 2 var eksperimentelle køretøjer, dedikeret til forskning og udvikling af langdistancekøretøjer, blev Urban Lab 2 designet med en Renault Trucks D Wide Euro 6 2,3 m, målrettet til by- og regionalkørsel. Lastbilen er udstyret med en bred vifte af teknologier, der er udviklet af seks partnere, Valeo, Lamberet, Michelin, BeNomad, Insa Lyon (LamCoS) og IFSTTAR (LICIT).

 

Denne demolastvogn skal benytte teknologi, der vil blive kommercielt tilgængelig i 2020 og som fokuserer på fire nøgleområder: aerodynamik, Stop & Start og mikro-hybrid, opkoblingsmuligheder og dæk.

Aerodynamik

For at reducere luftmodstanden og dermed brændstofforbruget, har ingeniører arbejdet på luftstrømmen omkring hele bilen. Lamberet og Renault Trucks har derfor tilpasset førerhuset, chassis’et og kølekassen i henhold til anbefalingerne fra aerodynamiske specialister. Hermed opfyldes de lovgivningsmæssige og driftsmæssige krav til temperaturkontrolleret transport. Således har man for eksempel reduceret overfladearealet, forbedret overfladen og monteret ekstra spoilere på siden, bagenden samt på trinkassen. Derudover er spejlene blevet erstattet med kameraløsninger.

 

Stop & start og mikro-hybrid

For at reducere brændstofforbruget, har Urban Lab 2 også nyskabelser i sit motordesign. Dette gøres med et system, der kombinerer Stop & Start og mikro-hybrid teknologi, som er udviklet i samarbejde med Valeo. Stop & Start-system stopper motoren for eksempel, når bilen standser ved et rødt lys, og reducerer derved brændstofforbruget. Hertil kommer, at mikro-hybrid system optager spildenergi såsom energi, der genereres, når foden løftes fra speederen eller når der bremses. Dette gøres via en high-power (48 V) vendbar elektrisk maskine. Denne energi kan anvendes til at drive andet elektrisk tilbehør eller reducere den mekaniske kraft, der skal til for at drive den termiske motor i hybrid systemet.

Opkoblingsmuligeheder

Chauffører spiller en vigtig rolle for Renault Trucks, når brændstofforbruget skal reduceres. Dette er grunden til at Urban Lab 2 har teknologi til at hjælpe chaufførerne med deres kørsel ved at forbinde køretøjet til trafiklys. Ingeniørerne har derfor samarbejdet med firmaet BeNomad, som har udviklet navigationssoftware. Dette medfører at GPS’en foreslår den rute, der er den mest effektive og bruger mindst brændstof og beregner både rejsetiden og brændstofforbruget. Dette medfører ikke kun reduceret brændstofforbrug, men sikrer den mest optimale rute med højst antal grønne lys.

Dæk

Michelin, der også var partner på Optifuel Lab 1 og 2 projekterne, samarbejder igen med Renault Trucks for at udvikle energibesparende dæk, der er specialdesignet til distributionsbiler.

 

Renault Trucks og partnerne har sat sig det ambitiøse mål at reducere brændstofforbruget med 13% i forhold til en tilsvarende Renault Trucks D 2.3. Køretøjet blev testet for første gang på en aflukket bane i november 2016 og vil blive testet på vejene i Bordeaux fra februar 2017. Resultaterne vil blive præsenteret, når projektet er afsluttet i 2018.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

1208 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com