Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

25 år med projekttransport

Søgeord:

4. april 2022  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

325 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Jubilæum hos Martin Bencher Group.

 

I weekenden fejrede den danske projektspeditør Martin Bencher koncernens 25 års jubilæum.

 

1. april 1997 blev virksomheden Martin Bencher Scandinavia registreret. Selskabet slog dørene op fra et 20 kvadratmeter stort kontor i København. MB-holdet var dengang de to stiftere, 34-årige Bo H. Drewsen og 29-årige Peter Thorsø Jensen samt praktikanten Rikke Clausen.

 

Navnet Martin Bencher kom fra Storbritannien. Stifterne kendte folkene bag Martin Bencher UK Ltd. meget godt, og de gav lov til at bruge navnet i de nordiske lande.

 

Startkapitalen lød på cirka 15.000 dollars, som umiddelbart blev brugt på markedsføringsmateriale og flybilletter til den store verden uden for Danmark under mantraet ’Du er nødt til at komme ud af kontoret’, hvilket også er gennemgående for virksomheden i dag.

- Bevæbnet med meget tunge og tykke Toshiba-laptops og de nyeste Ericsson-mobiltelefoner satte vi os for at erobre verden, eller i det mindste nogle dele af den. Value proposition var "know-how" om Kina, "knowhow" om projektlogistik, en can-do-attitude og et stort netværk af mennesker verden over, som kunne hjælpe os med at finde svar og løsninger på de fleste problemer, lyder det i dag fra ejerkredsen.

 

De første projekter bestod af vindmøller fra Danmark til Kina - det ene projekt til Ningbo, det andet til Indre Mongoliet. Store projekter og en fantastisk start for den nye virksomhed. Dernæst laboratoriemoduler til Kina for en svensk kunde samt et projekt til Dagang i Kina bestående af 600 containere og 11000 cbm breakbulk.

- Det var et kæmpe projekt for en lille start-up som vores, og vi er evigt taknemmelige og ydmyge over den tillid, kunden viste os. De kunne have booket hos mange andre etablerede virksomheder, men de besluttede at give os chancen, lyder det fra ejerne, der fortsætter:

 

- Resten er, som de siger, stort set historie. Vi har vækstet virksomheden skridt for skridt, fulgt vores kunder over hele verden, åbnet kontorer, hvor det gav mening, hele tiden arbejdet hårdt for at forblive relevant, for aldrig at give slip på can-do-attituden. Vi er aktive i de fleste industrier, hvor de mest dominerende er papirmasse og papir, vedvarende energi, el, kraner og infrastruktur, minedrift, luftfart, industriprojekter.

Martin Bencher er en meget større virksomhed i dag, end den var i 1997, men mange ting er forblevet de samme. I dag har selskabet kontorer i mere end 20 lande og kan levere på alle de krav, som store professionelle kunder stiller.

 

- Alligevel arbejder vi hårdt på at bevare fleksibiliteten i en mindre virksomhed for altid at have can-do-attituden og forblive relevante, ikke kun i dag, men i mange år fremover, fremgår det.

 

/anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk