Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

30 elvarebiler til Ikea-hub

Søgeord:

18. august 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

292 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Sparer 65 procent af alle leverancer i Wien-området.

 

E-mobilitetsspecialisten Quantron AG forsyner Ikea’s logistikcenter nær Wien med 30 miljøvenlige e-køretøjer.

 

Det skriver Quantron i en pressemeddelelse.

 

- Vi er glade for at kunne støtte Ikea med vores viden og ekspertise i dette vigtige skridt i retning af emissionsfri levering. Med sit skifte til elektrisk mobilitet sender Ikea et vigtigt signal internationalt for en grønnere fremtid. Quantron hjælper virksomheder som Ikea med vores mangeårige erfaring med e-mobilitet og vores internationale netværk med at skifte til emissionsfri godstransport, siger Andreas Haller, stifter og administrerende direktør i Quantron AG:

 

Omstillingen vil gøre det muligt for omkring 117.000 leverancer at være emissionsfrie alene i det første år, hvilket reducerer CO2-emissionerne med mere end 300 tons. Det svarer til mere end 1,5 mio. rutekilometer og over 65 procent af alle leverancer i Wien-området.

Claes Lindgren, Country Customer Fulfillment Manager hos Ikea Austria:

 

- Klimabeskyttelse kan ikke udsættes, og derfor arbejder Ikea konsekvent på at spare emissioner og blive klimapositiv. Quantron AG er en kompetent partner med produkter af høj kvalitet, som vi kan stole 100 procent på. I dag markeres starten på implementeringen af vores nye miljøvenlige Quantron-køretøjer i Wien. I slutningen af denne måned åbner der også en bilfri Ikea-møbelbutik på Wiens Westbahnhof-station, som vil levere de købte varer direkte til vores kunders hjem og på en miljøvenlig måde. I fremtiden vil vi udrulle vores innovative leveringskoncept i hele Østrig. I 2025 planlægger vi helt at skifte til nulemissionskøretøjer, lyder det fra Claes Lindgren. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com