Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

ADP: Historisk godt halvårsresultat

Søgeord:

23. august 2022  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

256 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Havneselskabet fortsætter væksten og præsenterer tocifrede vækstrater for andet år i træk.

 

Med en samlet omsætningsfremgang på 16,5 procent svarende til 14,4 mio. kr. og et ekstraordinært godt driftsresultat på 49,1 mio. kr., hvilket er 7,6 procent bedre end første halvår af 2021, leverer havneselskabet ADP A/S et historisk godt halvårsresultat. Fremgangen i godsomsætningen skyldes især meget stor aktivitet på containerforretningen, på agri-bulk, recycling produkter og flydende bulk samt en fortsat stor udlejningsaktivitet i Taulov Dry Port.

 

Containerforretningen har således gennem første halvdel af året ligget på et ”all time high” niveau og slutter samlet set på i alt 52.269 TEU og med en samlet fremgang i tonnagen på 9 procent. Fremgangen i bulk-forretningen tilskrives især store udskibninger med agriprodukter samt rekordstor aktivitet på især stål og recycling produkter, som samlet set har udfordret kapaciteten på selskabets havneterminaler. Agribulk har haft en fremgang i godsomsætningen på 22,2 procent og recycling produkter en fremgang på 64,9 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

- Det historisk gode halvårsresultat med høj vækst i omsætningen og et solidt driftsresultat er et stærkt afsæt i vores videre strategiske udvikling af det grønne transportknudepunkt, hvor især efterspørgsel efter containertransport og centralt beliggende lager-og logistikejendomme vil stige i takt med vores omverdens fokus på klimavenlige transportformer. Særligt væksten i containerforretningen er ganske flot, og derfor er den kommende havneudvidelse i Fredericia afgørende for vores udvikling og kommende indsatser inden for den grønne omstilling, siger Rune D. Rasmussen, administrerende direktør i ADP A/S.

 

Erik Østergaard, bestyrelsesformand i ADP A/S, supplerer:

 

- Vores forestående havneudvidelse i Fredericia samt udvidelsen af Taulov Dry Port skal sikre, at vi har kapaciteten og fortsat er konkurrencedygtige i et benhårdt marked for store volumener af gods og containere. ADP skaber vækst og arbejdspladser ved at udnytte vores centrale infrastruktur til gavn for nærområder og ejerkommuner. Det er derfor glædeligt, at ADP fortsætter væksten, således at vi – som prognosen viser – direkte og indirekte skaber mere end 11.000 arbejdspladser frem mod 2030.

ADP A/S forventer et marginalt bedre resultat før skat for 2022 end årsresultatet for 2021, som lå på 104 mio. kr.

 

/anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk