Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Alpi flytter afdeling til Roskilde

Søgeord:

2. september 2019  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

1428 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Speditionsfirmaet Alpi flytter afdelingen i Greve til Roskilde.

 

Alpi er i fuld gang med at flytte den sjællandske afdeling fra Greve til Øm ved Roskilde. Den ene af Alpis to adm. direktører, Kjeld Tygesen, fortæller:

 

- Vi har de seneste år haft en stor vækst også på Sjælland, så det har længe stået klart for os, at vi skulle have mere plads. Der er ikke plads til at udvide vores nuværende afdeling i Greve, så vi har et stykke tid kigget efter en alternativ placering.

 

Valget faldt på Roskilde, hvor Alpi er ved at flytte ind i den nye lokation, der p.t. består af 8300 m2 lager- og logistikhaller samt en administrationsbygning på 1200 m2, der står klar til indflytning i november 2019. I foråret 2020 vil yderligere 6000 m2 lager- og logistikhaller stå klar til brug.

 

Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Flere kunder – mere plads

Størstedelen af Alpis vækst på Sjælland kommer angiveligt fra virksomheder, der ønsker at outsource hele deres logistik inkl. lager og ordrepluk.

 

- Lager og pick-pack har altid været et stort forretningsben for os, specielt på Sjælland. Vi har igennem mange år opbygget nogen helt unikke kompetencer på dette område. Det har betydet, at ALPI har et rigtigt godt navn indenfor dette forretningsområde, og derfor har vi kunnet mærke en kraftigt stigende efterspørgsel fra mange virksomheder. Vi har heldigvis haft held med at lave en del nye aftaler med disse virksomheder, så vi har faktisk allerede en fin belægning på vores nye og større lokation – og derfor også gode forudsætninger for en rentabel drift, siger Kjeld Tygesen.

Øget fokus på salg

Udover lager og pick-pack tilbyder Alpi også international biltransport, søfragt, luftfragt og kurer.

 

- Den internationale transport er fortsat hjørnestenene i Alpis forretning, fortæller Kjeld Tygesen og fortsætter:

 

- Vi oplever i disse år fremgang på alle vores forretningsområder. Og for at fortsætte denne udvikling har vi ligeledes valgt at ekspandere i vores salgsafdeling. Det er vigtigt, at vi hele tiden har fokus på salg og udvikling af vores forretning. Selvom vi har fine væksttal, må det ikke blive en sovepude for os, da internationale konjunkturer hurtigt kan betyde mindre aktivitet indenfor vores branche. Det glæder os, at der nu er bedre plads til udvikling for Alpi – også på Sjælland.   /Smir

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com