Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Arvato åbner første lager i Australien

Søgeord:

22. november 2022  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

131 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Den tyske ejendomsudvikler satser benhårdt på Asien-Stillehavsområdet.

 

Den tyske udvikler af logistikejendomme Arvato Supply Chain Solutions åbner sit første lager i Australien. Det nye sted i Villawood i Sydney-området har et 4.000 kvadratmeter stort lagerområde og en kapacitet på mere end 3.000 pallepladser. Den nye, moderne bygning er bygget til at opfylde det højeste Tapa A sikkerhedsniveau og fungerer som et multi-klient center for kunderne.

 

- Det nye lager nær Sydney demonstrerer vores virkelig globale fodaftryk, siger Frank Schirrmeister, administrerende direktør for Arvato Supply Chain Solutions.

 

- Med lokationer på tværs af fem kontinenter kan vi tilbyde vores kunder one-stop-tjenester over hele verden - med lokale eksperter på stedet og et globalt it-system, der fungerer som pålideligt datagrundlag for vores tilpassede forsyningskædeløsninger.

Åbningen af det nye site er en del af virksomhedens globale vækststrategi. I løbet af de seneste seks år er Arvatos internationale lagerplads vokset med 76 procent. Selskabet er nu repræsenteret på i alt 14 steder i Asien-Stillehavsområdet (APAC), inklusive distributionscentre på det kinesiske fastland, Hongkong, Singapore og Japan.

 

- I løbet af de seneste fem år har vi løbende udvidet vores tilstedeværelse og kundebase i APAC-landene. Nu er vi stolte over at kunne annoncere åbningen af vores første lager i Australien, siger Raoul Kuetemeier, chef for Asien hos Arvato Supply Chain Solutions.

 

- Den nye lokation, hvor vi skal betjene tre af vores førende globale kunder med B2B og B2C distribution, er udgangspunktet for vores yderligere ekspansion i Australien og Asien-Stillehavsregionen.

De logistiktjenester, Arvato leverer til sine kunder i Villawood, omfatter blandt andet lager, ordreplukning og transportstyring, direkte distribution til detailhandlere og slutbrugere og IOR/EOR-toldbehandling.

 

/anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk