Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Bæredygtigt logistikcenter til Bring i Køge

Søgeord:

29. april 2022  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

289 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Logicenters leverer 14.000 kvadratmeter til Brings e-handelssatsning.

 

Logicenters er begyndt opførelsen af et topmoderne og bæredygtigt logistikcenter i Skandinavisk Transport Center i Køge, der skræddersys til den kommende lejer Brings nye ambitiøse koncept inden for e-handel.

 

Det skriver Logicenters i en pressemeddelelse.

 

Med opførelsen af et 14.000 m2 stort logistikcenter, som udlejes til en af Nordens største logistikvirksomheder, Bring, fortsætter Logicenters udviklingen af de 160.000 m2, som den store nordiske udvikler af logistikejendomme råder over i Skandinavisk Transport Center i Køge.

 

Det nye center forventes at stå færdigt om et år og bliver en central del af Brings nye strategi inden for e-handelsmarkedet, Shelfless, fortæller Commercial Manager i Logicenters Danmark, Thomas Petersen.

 

- Vi er glade for at have taget første spadestik til denne topmoderne logistikejendom, som målrettes Brings store e-handelssatsning. Vi er samtidig glade for, at ejendommen bliver et eksempel på vores ambitiøse og fremsynede miljøprofil, siger han.

Komplet logistikløsning til e-handelsvirsomheder

Shelfless beskrives som et banebrydende koncept for e-handelsvirksomheder, hvor Bring overtager ansvaret for alle processerne omkring lagerstyring og hurtig levering på et bæredygtigt og miljørigtigt grundlag.

 

- Dermed kan virksomhederne alene koncentrere sig om deres salg, forklarer Tobias Åbonde, nordisk direktør for Brings Shelfless-satsning.

 

- Shelfless er en stor og vigtig investering i vores ambition om at være ledende inden for e-handel i Norden. Det føles fantastisk, at byggeriet nu er i gang, og at vi med første spadestik har markeret starten på Shelfless-etableringen i Danmark. Samarbejdet med Logicenters fungerer godt, hvor det har været afgørende for os, at de har evnet at møde vores krav om fleksibilitet og bæredygtighed, siger han.   /Smir

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk

Ret cookie-samtykke