Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Biltema vælger DB Schenker

Søgeord:

26. juni 2020  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

331 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Stor aftale om international spedition er indgået mellem detailkæden Biltema og  DB Schenker.

Biltema, der forhandler produkter og tilbehør til biler, byggeri, fritid, både og meget mere, har valgt DB Schenker som koncernens nye logistikpartner.

Det oplyser Biltema i en pressemeddelelse.

 

Evalueringen af potentielle speditionsvirksomheder har angiveligt været omfattende og grundig og førte i sidste ende til, at den nordiske detailvirksomhed Biltema har indgået en stor logistikaftale med DB Schenker, er er et datterselskab under de tyske statsbaner – Deutsche Bahn.

Aftalen betyder, at DB Schenker overtager al spedition af varer fra Biltemas leverandører verden over.

 

Ifølge koncernchefen i Biltema, Knut R. Svenningsen, fortsætter virksomhedens solide vækst, og Biltema har i dag det selskabet betegner som en meget stærk position på det nordiske marked. Det var ikke bare ønsket om at optimere detaikæmpens transporten og logistik, der lå bag jagten på en ny logistikleverandør. Der var også fokus på at finde en mere klimavenlig løsning.


Biltema har indtil nu samarbejdet med logistikudbyderen Agility.

- For at vi kan fortsætte vores vækst og udvikling, har vi brug for en partner, der kan levere digitalt moderne logistiksystemer og er i stand til at holde trit med vores udbud og efterspørgsel, hvilket DB Schenker i høj grad er. DB Schenker opfylder samtidig vores behov i forhold til korrekt håndtering af vores massive godsmængde under transport – hvilket yderligere reducerer vores miljøpåvirkning ved at skære ned på antallet af ture, siger Knut R. Svenningsen, der er koncernchef i Biltema.

Fælles udvikling
DB Schenker er klar til at komme i gang med det nye samarbejde.


– Vi er stolte af at komme ind som partner for Biltemas globale transport. Vi ser nu frem til et langsigtet samarbejde, hvor vi sammen kan fortsætte med at udvikle logistik og reducere miljøpåvirkningen. Sammen med Biltema vil vi fokusere på de digitale løsninger og løbende udvikle vores del af Biltemas forsyningskæde, siger Mats Grundius, der er Head of Cluster Sweden, Danmark and Island i DB Schenker.

 

Det moderniserede supply chain-system sikrer effektivitet og en mere miljøvenlig transport, der
nedbringer Biltemas omkostninger til søfragt med 50 procent.

 

 

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com