Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Blue Water skal laste 183 vindmøller

Søgeord:

Læst i alt:

259 gange

Læses i øjeblikket af:

1

12. juni 2019  |  

Af Redaktionen

Esbjerg-firmaet vinder nye vindprojekter.

 

Blue Water har vundet kontrakten fra Siemens Gamesa Offshore om lastningen af i alt 183 vindmøller fra Esbjerg havn over det næste halvandet år.

 

De fire projekter lastes af Blue Water ud af Esbjerg havn, hvor afskibningen sker på installationsskibe. De første af i alt 47 afskibninger er gennemført, og projekterne fortsætter resten af året og næste år, lyder det.

 

- Vi er meget glade og stolte over at være blevet valgt til opgaven af Siemens Gamesa Offshore. Det er en vigtig opgave for os, og den medvirker til at fastholde og styrke vores position inden for logistik og stevedoring for vindmølleindustrien. Vi ved, at vores omfattende erfaring og kompetencer betyder meget for kunderne. Derudover er vores egenudviklede IT-system Compass Wind også værdiskabende for kunderne i forbindelse med hele logistik-flowet, siger Søren Messmann, der bærer titlen Head of Operation for Port Services hos Blue Water.

De fire projekter omfatter tre i Nordsøen: Hohe See, Albatros, Borssele samt et projekt på den amerikanske østkyst: Coastal Virginia. Ud over selve lastningen af møllekomponenterne står Blue Water også for fremføring og klargøring af komponenterne i forbindelse med afskibningen. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com