Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

CEVA overtager freight management fra CMA CGM

Søgeord:

29. oktober 2018  |  

Af Lars Myrup Lassen

Læst i alt:

1150 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Tættere samarbejde mellem CMA CGM og CEVA Logistics efter kurv til DSV.

 

Danske DSV A/S' forsøg på at købe konkurrenten CEVA Logistics har virket som en katalysator for tættere bånd mellem CEVA og det store franske containerrederi CMA CGM, der i forvejen var hovedaktionær i det schweiziske speditions- og logistikselskab.

 

Efter CEVA’s bestyrelse havde afvist købstilbuddet fra DSV, har CMA CGM øget sin ejerandel i CEVA Logistics fra 25 til 33 procent.

I midten af sidste uge kunne CEVA og CMA CGM så annoncere et endnu tættere strategisk samarbejde.

 

CMA CGM købte de første CEVA-aktier, da CEVA Logistics blev børsnoteret i maj 2018. Nu har parterne underskrevet en ny relationsaftale, der ifølge en pressemeddelelse fra CMA CGM, skal styrke det industrielle samarbejde mellem de to selskaber.

I den forbindelse fremhæver parterne, at aktionærerne i CEVA vil opnå betydelige fordele ved den øgede værdiskabelse, som samarbejdet forventes at skabe. Samtidig understreger aftalen, at parternes tilslutning til en fortsat børsnotering af CEVA Logistics.

 

Aftalen skal også lette transformationen af CEVA Logistics – der længe har kæmpet med at holde bundlinjen i sort .

 

Freightmanagement til CEVA

Mest opsigtsvækkende er det dog, at CMA CGM vil overføre containerrederiets egne aktiviteter inden for freight management til CEVA Logistics. Et skridt, der vil styrke CEVA Logistics væsentligt, herunder fordi det vil medføre stordriftsfordele.

CMA CGM har også lovet, at støtte CEVA Logistics investeringeringer i IT og digitalisering.

 

- Vi er overbevist om CEVA logistics potentiale. Denne industrielle kooperation vil gøre det muligt at accelerere den nødvendige transformation og gøre CEVA Logistics til en effektiv og mere profitabel leder i logistikbranchen. Det vil gavne kunderne, de ansatte og aktionærerne, udtaler Rodolphe Saadé, der er CEO i CMA CGM.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com