Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Coop bygger kæmpelager i Køge

Søgeord:

8. juli 2020  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

591 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Indgår ny 6-årig aftale med PostNord.

 

PostNord og Coop udvider nu et mangeårigt strategisk samarbejde på logistik og e-handelsområdet med en ny 6-årig TPL-aftale (tredjepartslogistik).

 

Aftalen betyder, at Coop overlader de mange paller og pakker, som danskerne dagligt køber hos coop.dk, til PostNord TPL, der fremover skal stå for logistikken - lagring, pakning og levering af volumen-varer såsom havemøbler, trampoliner, cykler fra netbutikken.

 

- Vi er meget glade for aftalen med Coop, der bygger videre på vores mangeårige og gode samarbejde med Coop. Som en af Nordens førende TPL-operatører kan vi gå ind i alle led af logistikkæden og optimere processerne til glæde for Coop og ikke mindst de mange kunder, der handler på coop.dk, siger Håkan Lindberg, direktør for PostNord TPL.

Den øgede e-handel er i øvrigt baggrund for etableringen et nyt stort TPL-lager i Køge, lyder det.

 

- Danskerne har taget e-handlen til sig som aldrig før. Den øgede aktivitet skal vi naturligvis kunne understøtte, og vi skal være med til at fremtidssikre væksten hos coop.dk. Derfor er det naturligt for os at udvide vores lagerkapacitet, så vi også i fremtiden effektivt kan behandle de store volumener, som vi skal håndtere for Coop og andre af vores TPL-kunder, siger Håkan Lindberg.

 

Det nye lager bliver på godt 35.000 kvadratmeter, og det betyder, at PostNord fremover samlet set råder over cirka 85.000 kvadratmeter TPL-lager i Danmark. Lageret forventes at være klar til brug i 2021.

- Coops onlineforretning Coop.dk/Shopping er over det seneste år vokset ud af de eksisterende rammer, og vi er derfor nødt til at udvide kapaciteten. Det nye lager i Køge er en fortsættelse af det gode strategiske samarbejde med PostNord, som også er til stor gavn for vores kunder, siger direktør for transport og indkøb i Coop Logistik, Jakob Birk. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com