Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Dachser går i jorden i Finland

Søgeord:

28. februar 2020  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

302 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Etablerer ny logistikterminal til vejtransport.

 

Dachser Finland Oy udvikler sin forretningsmodel på det finske marked. En ny logistikterminal til vejtransport skal stå færdig i Kerava i anden halvdel af 2020, og det vil ifølge selskabet forbedre eksport- og importmulighederne for den finske industri kraftigt.

 

- Vores organisation er vokset markant i de sidste fem år. Nu er det rigtige tidspunkt at revidere vores forretningsmodel og stadfæste vores position på det finske marked, både i forhold til vores brand og vores service, siger Tuomas Leimio, managing director, European Logistics Finland, Dachser Finland Oy.

 

Det betyder, at logistikvirksomheden nu fremover kan tilbyde bedre internationale forbindelser til den finske eksportindustri og optimerede tjenester i hele Europa til Finland.

 

Udviklingen i Finland vil også bidrage til at udbygge det nordiske netværk. Med en filial i Norge, fem filialer i Sverige og tre i Danmark er forbindelserne i den nordiske region endnu bedre. Daglige afgange og linjebiler mellem de ni skandinaviske Dachser-filialer og videre til det europæiske kontinent forbinder i tillæg Norden med hele det europæiske stykgodsnetværk.

- Vi har en konkurrencefordel i kraft af vores gode beliggenhed. Den nye terminal, der er bygget i Kerca-logistikområdet, ligger strategisk tæt på E75-motorvejen, Vuosaari-havnen, den internationale lufthavn og jernbane, siger Tuomas Leimio.

 

Dachser har arbejdet med vejtransport i Finland siden 2014. Nu flytter Dachser Finland Oy ind Kerava i en ny filial med et areal på cirka 4.600 kvadratmeter. Byggeriet forventes at stå færdigt i anden halvdel af 2020. Med den nye filial vil Dachser Finland Oy kunne håndtere indgående vejtransportsendinger og distribution til Helsinki.

 

Den nye filial dækker cirka 4.600 kvadratmeter og består af en transitterminal (4.000 kvadratmeter) og kontor (600 kvadratmeter). Det nye logistikcenter bliver energieffektivt med solceller på taget og udnyttelse af geotermisk energi til opvarmning af bygningerne. Derudover vil projektet skabe omkring 60 nye jobs i Kerava. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com