Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Dachser Nordic: Fjerde rekordresultat i træk

Søgeord:

27. april 2022  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

321 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Bundlinjen lyder på over 100 mio. kr. for 2021.

 

For fjerde år i træk præsterer Dachsers nordiske koncern et rekordresultat. Årsrapporten for 2021 viser en omsætning på 1.461 mio. kr. og et resultat før skat på 108,4 mio. kr., hvilket svarer til en stigning på 57 procent i forhold til 2020.

 

- De flotte resultater for 2021 bærer præg af, at vi har formået at holde vores kunders forsyningskæder i gang og deraf vores løfte om at være en stabil logistikpartner. Der er ingen tvivl om, at året har været enestående på mange måder, herunder i form af de ekstreme udfordringer, der skulle overvindes, siger René Sidor, managing director for Dachser Nordic, og fortsætter:

 

- 2021 har været præget af brexit, en verdensomspændende pandemi og globale forsyningskæder, der har været presset til bristepunktet, hvilket alt sammen har skabt stor usikkerhed hos vores kunder. Selv i denne situation har vi formået at tilbyde fleksible logistikløsninger og samtidig opretholde vores høje niveau af kvalitet og service. Vores kerneforretning er distribution af stykgods i Europa, og her er vores netværk helt enestående. Vi har trods udfordringerne været fuldt operationsdygtige, og har fastholdt alle vores daglige afgange i hele Europa. Men det der virkelig har vist sig at være unikt, er vores evne til at fastholde kunderne og være en stabil partner. Det er det ultimative resultat for os, at vi opfylder vores kunders krav, og her har alle vores medarbejdere gjort et fantastisk stykke arbejde for at opfylde disse, siger direktøren.

Forretningsudviklingen i detaljer

Årsregnskaberne for 2021 viser generelt et imponerende resultat før skat for alle tre selskaber i Dachser Nordic; Dachser Denmark A/S, Dachser Norway AS og Dachser Sweden AB.

 

Dachser Denmarks aktiviteter for både European Logistics og Air & Sea Logistics har udviklet sig flot, hvor langvarige relationer med leverandører har haft en positiv effekt på resultaterne. Ligeledes har pålidelig adgang til fragtkapacitet været en del af ligningen.

 

Overordnet set har Dachsers forretningsområde for sø- og luftfragt draget fordel af at have sin egenkontrollerede charter luftfragtkapacitet i 2021, og de favorable fragtrater for interkontinentale transporter har også bidraget til resultatet. Dachser gennemførte i alt 230 charterflyvninger mellem Asien, Europa og Nordamerika i 2021.

Årsregnskabet for Dachser Sweden rapporterer om epokegørende resultater. Begge divisioner i Sverige har kunnet fortsætte den positive kurve både med hensyn til omsætning og resultat.

 

Inden for forretningsområdet European Logistics voksede resultatet før skat med imponerende 107 procent til 53,8 mio. SEK.

 

På baggrund af dette meddelte logistikudbyderen i starten af 2022, at de styrker ledelsen ved at udnævne en country manager samt udvide sin tilstedeværelse i det centrale Sverige.

 

- Dachser Sweden er midt i en positiv udvikling lige nu. Vi er i færd med at styrke ledelsen og vil vinde nye markedsandele, når vi udvider til Örebro. Vores forretningsmodel er baseret på at etablere en stærk lokal tilstedeværelse og når vi kan se, at transportmængderne vokser i en region, er det for os et tegn på, at vi skal øge vores tilstedeværelse, tilføjer René Sidor.

Også i det norske datterselskab for European Logistics er fremgangen til at mærke på. Igen i 2021 præsterede Dachser Norway et flot resultat i omsætning og resultat. Logistikudbyderen formåede at opretholde sin kvalitet og gode produktivitet på trods af de udfordrende markedsforhold. Resultatet før skat øgedes med knap 3 procent til godt 40,4 mio. NOK i 2021. Endvidere har Dachser Norway under efteråret 2021 styrket sin tilstedeværelse i den sydlige og vestlige del af Norge, hvor et salgskontor i Kristiansand er etableret for at styrke organisationens netværk og den fortsatte vækst.

 

- Vi anser Kristiansand for at være et vigtigt logistikknudepunkt med gode færgeforbindelser til resten af Europa, og det nye kontor i det sydlige Norge vil forkorte leveringstiderne med op til en dag ved såvel import som eksport, udtaler Sidor.

Fokus på kompetenceudvikling

For at fortsætte den positive vækstkurve i alle datterselskaberne er det ifølge René Sidor vigtigt at bevare fokus på at tiltrække og fastholde de rette medarbejdere. Der er blevet lagt stor vægt på kompetenceudvikling af virksomhedens knap 500 medarbejdere i Danmark, Sverige og Norge.

 

- Logistics is People Business – og vi går benhårdt efter at tiltrække de bedste medarbejdere, så vi kan fortsætte den positive udvikling. Vi har stort fokus på kompetenceudvikling af vores medarbejdere, både på kontorerne i vores ni filialer i Skandinavien og på vores terminaler. Vi deler viden og kompetencer med hinanden og løfter på den måde hele organisationen – og det kommer til udtryk i vores årsresultater, siger René Sidor.

Klimabeskyttelse og innovation på dagsordenen

Som et led i Dachser Nordics strategi for at bidrage til den grønne omstilling i transportbranchen har logistikleverandøren investeret betydeligt i digitalisering og klimabeskyttelse, ligesom at skiftet til 100 procent grøn elektricitet er igangsat.

 

- Vores strategiske mål er at bidrage til klimabeskyttelse. For at nå dette mål er vi afhængige af effektiv logistik, der trods alt per definition er klimavenlig logistik. Det kunne for eksempel være at forhindre tomkørsel, så ville der være færre lastbiler på vejene. Men også innovation og indførelsen af digitale teknologier inden for områder som maskinlæring og lokalisering af veksellad, fortæller René Sidor.

 

I efteråret 2021 satte virksomheden sine første eldrevne lastbiler i drift til kørsel i Norge og udvidede dermed sin flåde af udledningsfrie leveringsservices til centrum af Oslo. Ligeledes er nulemissionskøretøjer under udrulning i Danmark. Her vil to eldrevne lastbiler forsyne kunder i København K, Sydhavn, Christianshavn og Refshaleøen i løbet af 2022.

- Vi følger vores kunders forsyningskæder og tager højde for eventuelle ændringer i deres behov. Blandt andet oplever vi nye krav til mere miljøvenlig transport. Det imødekommer vi ved at arbejde med dette på et nordisk niveau. Vi er meget glade for, at vores projekter modtager så positive tilbagemeldinger fra vores kunder i både Norge og Danmark, uddyber direktøren.

 

Fra 1. januar 2022 vil logistikleverandøren også udelukkende indkøbe elektricitet, der er produceret ved hjælp af vedvarende ressourcer. Det betyder, at Dachser øger sin andel af grøn strøm fra omkring 60 procent til 100 procent.

 

- Med disse tiltag reducerer vi vores CO2-fodaftryk. Samtidig styrker vores efterspørgsel produktionen af grøn strøm og bidrager dermed til at udvide kapaciteten i Europa til produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder, afslutter René Sidor.

I 2021 genererede Dachsers cirka 31.800 medarbejdere fordelt på 376 lokationer over hele verden en konsolideret nettoomsætning på omkring 7,1 mia. euro. I årets løb håndterede logistikudbyderen i alt 83,6 mio. forsendelser med en samlet vægt på 42,8 mio. tons. Dachser er repræsenteret af sine egne landeorganisationer i 42 lande.

 

/anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk