Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Dagligvarekæden Lidl indvier nyt højlager

Søgeord:

22. november 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

342 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Fordobler lagerkapacitet: Lidl indvier højteknologisk højlager i Køge.

Køges netop genvalgte borgmester, Marie Stærke, klippede torsdag d. 18. november snoren til Lidls nye højlager på Nordhøj 8 i Køge.

 

Her sagde Maria Stærke ifølge en pressemeddelelse fra Lidl:

 

- Logistik betyder meget for vores beskæftigelse og økonomiske udvikling. Vi sætter stor pris på virksomheder som Lidl, der medvirker til, at det sker. Jeg glæder mig over, at Lidl kan investere i automatisering, der reducerer det fysiske slid for medarbejderne uden, at det tilsyneladende går ud over beskæftigelsen. Det vinder vi alle ved. Lidls motto – vi vil være danskernes førstevalg – er dejligt og ambitiøst, og jeg ser udvidelsen og investeringen her i Køge som et bevis for, at Lidl mener det alvorligt.

19.0000 paller

Det nye 6.400 m2 lagertårn i 30 meters højde har en kapacitet på knap 19.000 paller. Med udvidelsen til det allerede 40.000 m2 store logistikcenter fordobler dagligvarekæden sin lagerkapacitet på Sjælland, hvilket skal understøtte Lidls planer om at udvide sit butiksnetværk særligt på Sjælland.

 

- Lidl er i vækst i Danmark, og med vores nye højlager har vi nu fremtidssikret vores lagerkapacitet og logistik, som kan understøtte vores planer om at åbne cirka 60 nye Lidl-butikker i hovedstadsområdet over den næste årrække. Lageret skal sikre, at vi fortsat kan have en høj leveringssikkerhed og distribuere kvalitetsprodukter til lave Lidl-priser til både nuværende og kommende butikker, siger Jens Stratmann, adm. direktør hos Lidl Danmark.

Robotteknologi forbedrer arbejdsmiljø

Lidl har investeret et trecifret millionbeløb i det nye højlager, som tager den nyeste teknologi i brug.

 

Pallerne håndteres af otte førerløse kraner og omfatter også et halvautomatisk plukkesystem og et fuldt automatiseret pallehøjlager.

 

Det har samtidigt været en topprioritet for Lidl at skabe et endnu bedre arbejdsmiljø for medarbejderne, der kommer til at arbejde ved seks ergonomisk optimerede arbejdsstationer, som fritager medarbejderne for næsten alle manuelle løft og forebygger nedslidning.

 

- Vi vil gerne skabe en attraktiv arbejdsplads og endnu bedre arbejdsforhold for vores medarbejdere på lageret. Det har fået os til at investere og udvikle nye arbejdsstationer i samarbejde med medarbejderrepræsentanter og samarbejdspartnere. Det er blevet til en fremragende løsning, hvor vi med anvendelse af ny teknologi eliminerer næsten alle tunge og manuelle løft i arbejdsdagen. Vores forhåbning er at skabe bedre trivsel og forebygge de ansatte mod nedslidning, så Lidl bliver en endnu bedre arbejdsplads, siger Anders Frydendahl, direktør for salg og logistik hos Lidl Danmark.

Energirigtige løsninger i lagertårn

Lidl har også gjort brug af den nyeste teknologi i forhold til energirigtige løsninger i det nye lagertårn.

 

Dagslysregulering og LED-belysning reducerer energiforbruget med 53 % ift. traditionel belysning, og lagerets køleanlæg gør brug af ”frikøl”, som sparer 27 ton CO2 om året i forhold til almindelige køleanlæg. Solceller dækker ca. 30 %. af energibehovet i administrationsbygningen, ligesom anvendelse af fjernvarme i stedet for naturgas reducerer CO2-udspillet med ca. 36 %.

 

Lagerudvidelsen betyder, at det eksisterende lagere udvides med ca. 6.400 m2, hvilket tilføjes til de nuværende ca. 40.000 m2

Samlet bliver logistikcenteret på ca. 46.400 m2. Udvidelsen betyder, at Lidl fordobler lagerkapaciteten i Køge.

 

 

Det 30 meter høje højlager er en såkaldt ’Clad-Rack’-udbygning hvor paller håndteres via 8 førerløse kraner. Logistikcenteret i Køge håndterer alle varer til Lidls butikker på Sjælland og Bornholm

Varer leveres på paller og sorteres til levering i de enkelte Lidl-butikker

Indeholder 6 ergonomisk optimerede arbejdsstationer til lagermedarbejdere

Arbejdsstationerne er angiveligt unikke og fritager personalet for næsten alle manuelle løft.

Lagerets køleanlægget gør brug af ”frikøl”, som sparer 27 tons CO2 om året i forhold til almindelige køleanlæg.

Lidl oplyser, at selskabets nuværende lagermedarbejdere opkvalificeres fagligt.   /Smir

 

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com