Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Dansk corona-eksport er en blandet landhandel

Søgeord:

12. august 2020  |  

Af Anders Per Gajhede

Læst i alt:

258 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Eksport til USA boomer, mens det halter til Tyskland.

 

I juni steg Danmarks samhandel af varer med udlandet – både hvad angår eksport og import af varer.

 

År til dato er historien dog fortsat en blandet landhandel, der fortrinsvis kan tilskrives effekterne af coronapandemien.

 

Det viser tallene fra Danmarks Statistik for ”Udenrigshandel med varer uden skibe, fly, brændsel mv.”, når der korrigeres for normale sæsonudsving.

 

Globale forskelle

I årets sjette måned steg Danmarks eksport af varer med 2,2 procent, mens importen steg 3,1 procent.

 

De seneste tre måneder er eksporten dog faldet 6,9 procentmod de foregående tre måneder. I samme periode faldt importen 5,7 procent.

 

Fra første halvår 2019 til samme periode i år faldt den samlede eksport af varer 1,0 procent.Udviklingen til EU og verden uden for EU været forskellig. Eksporten til EU faldt 5,0 procent, mens eksporten til lande uden for EU steg 3,4 procent. Det største fald var i eksporten til Tyskland, der faldt 8,1 mia. kr. svarende til 15,3 procent i perioden, især som følge af et stort fald i salget af maskiner. Omvendt steg eksporten til USA i samme periode med 8,4 mia. kr. eller 25,3 procent, især som følge af en stigning i medicinaleksporten.

Den samlede import af varer faldt 3,8 procent fra første halvår 2019 til første halvår 2020. Vareimporten fra EU faldt 3,7 procent, mens importen fra lande uden for EU faldt 4,0 procent.Særligt importen fra Tyskland faldt. Den faldt med 3,9 mia. kr. svarende til 5,7 procent især som følge af fald i importen af transportmidler.

 

Overskud på betalingsbalancen

Som følge af stigningen i eksporten er overskuddet på den danske betalingsbalance ligeledes øget.

 

I juni var der et overskud på betalingsbalancens løbende poster på 14,7 mia. kr., hvilket var 2,5 mia. kr. mere end i maj (i sæsonkorrigerede tal). Stigningen sker især på baggrund af en stigning i eksporten af varer på 3,5 mia. kr.

Fra januar til juni 2020 er overskuddet på betalingsbalancens løbende poster steget med 3,1 mia. kr. i faktiske tal i forhold til samme periode sidste år. Stigningen skyldes især et øget overskud på varerne, hvor især importen er faldet. Omvendt er overskuddet på tjenesterne faldet, særligt som følge af et fald i eksporten.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com