Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Danske lagre i høj kurs

1. marts 2019  |  

Af Redaktionen

Ledige lagre på før-finanskrise niveau.

 

Andelen af ledige lager- og produktionslokaler var i slutningen af 2018 på under to procent, hvilket svarer til niveauet som inden finanskrisens indtog i 2008.

 

Det fremgår af de seneste tal fra Ejendomstorvets ED-Statistik.

 

Ifølge Jørgen Jørgensen, direktør hos EDC Erhverv Poul Erik Bech, er tallene et klokkeklart tegn på, at samfundshjulene igen snurrer hurtigt på det danske erhvervsmarked.

 

- Alt i samfundsøkonomien hænger jo sammen. Og det her er et tegn på, at når der igen er efterspørgsel efter danske varer, så udvider man også produktionen med flere medarbejdere og lager- og produktionshaller. Og det kan aflæses direkte i ledighedstallene, der er rekordlave, siger han.

 

I Midtjylland var andelen af ledige lager- og produktionslokaler – holdt op imod den totale bygningsbestand i regionen – oppe på knap 6 procent i 2011, mens den faldt til 1,8 procent i slutningen af 2018. Her er ledigheden altså faldet med 4 procent, trods der er bygget 1,6 mio. kvadratmeter nye lager- og produktionslokaler siden 2011.

- Samtidig med at andelen af ledige lokaler er faldet markant de senere år, er der også kommet flere nye lager- og produktionslokaler til, hvilket kun forstærker det samlede fald i udbuddet af ledige lokaler. Siden 2011, hvor andelen af ledige lager- og produktionslokaler toppede, er der bygget mere end fire mio. nye kvadratmeter lager- og produktionslokaler på landsplan. Sammenholdt med det faldende antal ledige lokaler ser vi derfor et samlet fald i udbuddet på over seks mio. kvadratmeter på landsplan. Det understreger altså yderligere den store efterspørgsel, siger Jørgen Jørgensen. /anga.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

283 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com