Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

DB Schenker åbner i Taulov

Søgeord:

17. januar 2022  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

450 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Ny filial og cross-docking terminal med adgang til stort distributionsnetværk.

 

DB Schenker har åbnet selskabets nye logistikcenter i Danmark.

 

Den nye terminal opererer med 87 porte over et område på 90.000 kvadratmeter og overholder strenge standarder til miljø og bæredygtighed, lyder det fra koncernen.

 

- Det er en vigtig milepæl for os at deltage i udvidelsen af DB Schenkers netværk i Europa. Med dette vigtige skridt har DB Schenker skabt kapacitet til vækst i det vigtige distributionsområde og er dermed klar til at udvikle den øvrige del af forretning endnu mere. I år starter vi en spændende rejse, et nyt logistikcenter, flere nye services og byder samtidig velkommen til nye kunder og kollegaer, siger administrerende direktør i DB Schenker Danmark, Henrik Dam Larsen.

Den nye Taulov filial er en del af DB Schenkers europæiske netværk, som forbinder DB Schenkers eksisterende 430 landtransportlokationer i Europa med et avanceret produktionssystem, designet til at imødekomme den stigende efterspørgsel på grænseoverskridende transporter. Herfra vil der dagligt blive distribueret gods til mere end 38 europæiske lande. Samtlige distributionsbiler kører på HVO 100 biodiesel.

 

- Som en af verdens førende logistikudbydere er det vores pligt at passe på verden omkring os og gøre en forskel for miljøet og derfor er der med det nye logistikcenter også tænkt på bæredygtighed, siger Henrik Dam Larsen.

 

Byggeriet er opført med stort fokus på arbejdsmiljø og indeklima; opvarmes af varmepumper og drives derudover af 100 procent certificeret grøn energi og 200 kvadratmeter solceller. Overalt er der installeret LED belysning samt energi- og støjreducerende vinduer. Alt dette gør logistikcentret til en vigtig del af DB Schenkers 2040 nul CO2-udledningsprogram for landtransport og kontraktlogistik. Logistikcentret er DGNB Sølv certificeret, der vidner om de mange bæredygtige valg, der er truffet gennem hele projektet.

DB Schenker beskæftiger flere end 74.500 ansatte på over 2.100 lokationer i mere end 130 lande. I 2022 kan DB Schenker fejre 150 års firmajubilæum. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk