Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

- Der er brug for danske godschauffører

Søgeord:

16. maj 2019  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

1638 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Fælles udtalelse fra Michael Svane og Lars William Wesch.

 

Michael Svane og Lars William Wesch – henholdsvis branchedirektør i Dansk Industri og direktør i ATL – Transportens Arbejdsgivere – kommer nu med en fælles udtalelse på baggrund af de seneste medieomtaler om, at ni ud af ti lastbilchauffører på de danske veje er udlændinge.

 

Det er blandt andet TV2, der med udgangspunkt i valget til Europa-Parlamentet har taget fat i emnet om fordelingen af danske og udenlandske chauffører.

 

- Der er i dag omkring 30.000 danske godschauffører. De er eftertragtede, og der bliver brug for endnu flere i fremtiden. Det er korrekt, at der ikke er mange danske chauffører, som kører eksport længere. Det skyldes den meget hårde konkurrence, der er på det marked. Men antallet af danske godschauffører har været stabilt siden 2012. I øjeblikket ser vi faktisk, at der er ved at ske en stigning i beskæftigelsen, siger Michael Svane, branchedirektør i DI Transport, og Lars William Wesch fortsætter:

- I de kommende år får vi både brug for flere danske og udenlandske chauffører. Man tegner et forkert billede, hvis man siger, at udlændingene skubber de danske chauffører ud. Der er brug for udenlandsk arbejdskraft i danske virksomheder - selvfølgelig under ordnede forhold. Der arbejder i forvejen udenlandske chauffører i mange virksomheder. Vores medlemmer har brug for flere hænder - både danskere og udlændinge, siger ATL-direktøren. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com