Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

- Det tyder på, brint er fremtiden

Søgeord:

2. juni 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

199 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Hos Dachser Denmark kører man HVO-projekt i København.

 

For nylig mødtes Reiner Perau, direktør for Dansk-Tysk Handelskammer, og Peter Hut, general manager for Dachser Denmarks filial i Hvidovre, til en drøftelse online af fremtidens udfordringer og muligheder for logistikbranchen.

 

Et af fokuspunkterne i det tredive minutter lange interview var et indblik i, hvad der rører sig i logistikbranchen lige nu. Her kunne Peter Hut fortælle om, hvilke processer han oplever som essentielle for logistikleverandørens kunder i Østdanmark.

 

- Det at køre lastbilen kan vi stort set alle sammen gøre, både hos Dachser og hos vores konkurrenter. Der, hvor man skal adskille sig, er på kvaliteten og på it-systemerne: et stærkt standardiseret it-system, effektive processer og sidst, men ikke mindst, dygtige medarbejdere til at drive processerne. Kunderne køber oftest ikke bare en transport, de køber også en service, så det handler om at skabe merværdi for dem. Vi forsøger i samarbejde med kunden at overtage så stor en del af deres arbejde som muligt, så de kan fokusere på deres kerneforretning, og så fokuserer vi på vores, sagde Peter Hut.

Miljøvenlig efterspørgsel

Peter Hut ser for sig, at branchen udvikler sig i retning af mere bæredygtige transportløsninger i takt med den stigende efterspørgsel på miljøvenlige forsyningskæder.

 

- Vi har et projekt undervejs, hvor vi skal køre med HVO-diesel på nogle af vores distributionsbiler i København. På den måde kan vi blive op til 90 procent emissionsfrie på transporter til centrum. På nuværende tidspunkt ville det være svært at skulle skifte fra dieseldrevne lastbiler i forhold til vejtransporten i Europa, så derfor gør vi meget for at effektivisere den enkelte transport. Vi har nogle rigtig dygtige folk på terminalerne, som er uddannede i at spotte, hvordan vi skal laste de her biler, for det er tetris på et højt niveau. Det handler ganske enkelt om at få så meget på bilerne som muligt: Jo mere, du får ind på bilen, jo bedre bliver økonomien på bilen, og jo grønnere bliver transporten, siger Peter Hut og fortsætter:

- Der er nogle lastbiler fra Volvo, Scania og Mercedes, men ser man på udviklingen, er det stadig i startfasen, og det varer formentlig endnu nogle år, før der kommer noget, som dækker vores behov. Til gengæld er der meget snak om brint lige nu, og det tyder på, at brint er fremtiden, medmindre man får længere rækkevidder på ellastbilernes batterier. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com