Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

DHL holdt rejsegilde på ny hub i Kastrup Lufthavn

Søgeord:

13. oktober 2021  |  

Af Lars Myrup Lassen

Læst i alt:

348 gange

Læses i øjeblikket af:

6

Den nye pakketerminal vil femdoble kapaciteten og placerer en af kun 22 internationale hubs i København.

 

Da DHL tog første spadestik til den nye internationale pakkehub i slutningen af november 2020, var Københavns Lufthavn indhyllet i en tæt og vandkold tåge, brølet fra jetmotorer helt fraværende og kun en meget lille gruppe inviterede overværede den corona-ramte begivenhed. Da DHL i går tirsdag kunne holde rejsegilde på det enorme terminalprojekt, var der symbolsk solskin og blå himmel, masser af inviterede gæster og genoplivet – om end ikke normaliseret – lufttrafik et hørbart bagtæppe til den festlige begivenhed.

 

Den nye hub i København bliver én af blot DHL’s 22 internationale hubs på verdensplan. En markant og synlig fjer i hatten til Danmark og hovedstadsområdet, når det gælder Københavns position i de globale forsyningskæder.

Terminalen forventes sat i fuld drift i 2023. DHL har naturligvis tænkt grønt ved projekteringen af terminalen. Derfor vil der blandt meget andet blive monteret solceller på taget og regnvand vil blive opsamlet og genbrugt til toiletskyllevand. Skridt, der skal bidrage til at reducere terminalens CO2-aftryk.

 

Terminalen får et areal på 26.000 kvadratmeter og vil kunne håndtere mere end 30.000 pakker i timen. Det svarer til en femdobling af kapaciteten i forhold til den eksisterende terminal. Den nye terminal har ifølge DHL allerede skabt op mod 100 nye arbejdspladser og mange flere forventes at følge efter i de kommende år.

 

Det er Logistic Contractor, der står for byggeriet af den nye terminal.

Læs mere om DHL’s nye terminal i næste nummer af Transport Tidende.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com