Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

DKI Logistics tabte 16,5 mio. sidste år

Søgeord:

1. september 2020  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

608 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Millioninvestering gav rød bundlinje i 2019.

 

Et underskud på 16,5 mio. kr. Sådan lyder resultatet af DKI Logistics A/S’ regnskab for 2019.

 

Preben Borregaard, der er stifter af virksomheden og genindtrådte som direktør i begyndelsen af januar i år, da den hidtidige direktør fratrådte, er selvsagt ikke tilfreds med resultatet. Men han peger på en række forklaringer, der samlet betyder, at han alligevel ser med stor optimisme på de kommende år, lyder det i en skriftlig meddelelse fra selskabet.

 

- Vi mistede i december 2018 vores største kunde, som gik konkurs. Det betød for det første naturligvis, at vi tabte omsætning og dermed indtjening. Men det gav også ekstra omkostninger til medarbejdere, der var allokeret til den kunde i deres opsigelsesperiode. Desuden gav det mange tomme kvadratmeter i Køge i årets første halvdel i 2019. Derudover mistede DKI Logistics A/S af forskellige årsager også to andre større kunder, siger Preben Borregaard.

Vandt milliard-udbud

DKI Logistics A/S vandt i 2018 et milliardudbud hos Region Midtjylland. En ordre, der har stor værdi for virksomheden på længere sigt, men som også har betydet omkostninger i det forgangne år. På baggrund af aftalen investerede DKI Logistics A/S 80 mio. kr. i et automatisk kasselager og yderligere et tocifret millionbeløb i et højlager.

 

- Vi er meget glade for aftalen med Region Midtjylland og har på ingen måde fortrudt, at vi byggede det nye højlager med det fuldautomatiske kasselager. Men det oprindelige projekt er blevet tilrettet, og det gav forsinkelser i indkøringen og dermed også i vores muligheder for hurtigt at tage andre kunder end Region Midtjylland ind på lageret. Region Midtjylland fylder slet ikke hele vores lagerkapacitet, og det har heller aldrig været hensigten. Derfor har vi stadig kapacitet til at tage mod nye kunder på det nye anlæg og lager, siger DKI-stifteren.

Tilgang af nye kunder

DKI Logistics A/S har styrket ledelsen med ansættelsen af en vicedirektør, en driftsdirektør samt en økonomidirektør.

 

- Efter nogle år med underskud har den nye ledelse iværksat mange nye tiltag, der har betydet, at DKI Logistics A/S igen har overskud og derfor forventer et pænt positivt resultat i 2020. Vi har oplevet massiv tilgang af nye kunder i år, og derfor har vi her i august åbnet en afdeling med lager i Herning, ligesom vi snart går i gang med byggeri af et nyt højlager på 21.000 kvadratmeter i Horsens med plads til 40.000 paller. Mange af de nye tiltag får for alvor først fuld effekt i 2021, som ledelsen forventer sig meget af, siger Preben Borregaard og tilføjer, at DKI Logistics A/S trods underskuddet er en solid virksomhed, der har en egenkapital på 67 mio. kr. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com