Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

DSV: Besparelser redder magert kvartal

Søgeord:

24. juni 2020  |  

Af Anders Per Gajhede

Læst i alt:

330 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Andet kvartal bliver bedre end forventet, lyder det fra koncernen.

 

- Kvartalet har udviklet sig bedre, end vi forventede, da Covid-19 krisen begyndte. Det viser styrken i vores forretningsmodel og dygtigheden hos DSV-medarbejderne, der har arbejdet hårdt for at skabe løsninger for vores kunder i ukendte og svære markeder. Samtidig har vi draget fordel af den fortsatte integration af Panalpina og det besparelsesinitiativ, vi annoncerede tidligere i år.

 

Ordene kommer fra Jens Bjørn Andersen, administrerende direktør i DSV Panalpina, for hvem resultatet i andet kvartal 2020 forventes at blive bedre, end man havde frygtet.

 

DSV Panalpina oplyser ifølge en selskabsmeddelelse, at selskabet, baseret på markedsudviklingen, integrationen af Panalpina samt en række omkostningsminimerende initiativer, forventer et resultat af primær drift (EBIT) i Q2 2020 på over 2,3 mia. kr. mod cirka 1,6 mia. kr. i samme kvartal 2019.

- Vi forventer, at markedsefterspørgslen i Q2 2020 falder med 15-20 procent inden for søfragt og med 25-30 procent inden for luftfragt. På grund af mangel på kapacitet har kvartalet været karakteriseret ved høje luftfragtrater, og det har ført til en midlertidig forbedring i rentabiliteten i vores luftfragt charter netværk. Vi forventer, at rentabiliteten i charter netværket vil normaliseres i anden halvdel af 2020. I Road and Solutions afdelingen estimerer vi, at markedsefterspørgslen falder med cirka 15 procent i Q2 2020 sammenlignet med samme periode sidste år. Der er markante forskelle på markederne; i Road har indenrigs distribution klaret sig fint, hvorimod internationale transporter har været ramt negativt. I Solutions har vi set stærk aktivitet for kunder i e-handel segmentet, hvor aktiviteten i mere traditionelle brancher har været ramt hårdt, siger DSV-topchefen.

Jens Bjørn Andersen tilføjer, at det især er selskabets besparelsesinitiativer samt integrationen af Panalpina, der har reddet DSV Panalpina gennem den svære periode.

 

- Den igangværende integration af Panalpina kombineret med de Covid-19 relaterede besparelser har reduceret vores faste omkostningsbase. Besparelsesinitiativerne skrider frem i henhold til tidligere annoncerede planer. Desuden påvirkes andet kvartal af visse midlertidige omkostningsbesparelser. I lyset af usikkerheden i efterspørgsel og udviklingen inden for fragtrater og udbytter i anden halvdel af 2020 er guidance for hele årets indtjening fortsat suspenderet, siger Jens Bjørn Andersen.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com