Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

DSV-bestyrelsesformand går af efter utrolig karriere

Søgeord:

24. september 2019  |  

Af Lars Myrup Lassen

Læst i alt:

1452 gange

Læses i øjeblikket af:

1

OPDATERET: Kurt K. Larsen afløses af professor Thomas Plenborg som bestyrelsesformand for DSV A/S efter opkøb af Panalpina.

 

DSV A/S meddelte i dag , at koncernens bestyrelsesformand og mangeårige leder Kurt K. Larsen trækker sig fra posten som bestyrelsesformand. Den overraskende meddelelse kommer efter endnu et stort opkøb – det seneste i en lang række af de spektakulære opkøb, der har været kendetegnende for DSV A/S siden det første store opkøb af Samson Transport i 1997.

 

Som ny bestyrelsesformand har bestyrelsen på et ekstraordinært bestyrelsesmøde i dag 24. september valgt professor Thomas Plenborg, der ifølge en selskabsmeddelelse har været bestyrelsesmedlem i DSV A/S siden 2011. Thomas Plenborg er professor på CBS i regnskabsføring og revision. Han har desuden praktisk erfaring som administrerende direktør og besidder flere honorære poster.

Jørgen Møller er valgt som næstformand for DSV’s bestyrelse.

DSV A/S meddelte tirsdag , at koncernens bestyrelsesformand og mangeårige leder Kurt K. Larsen trækker sig fra posten som bestyrelsesformand. Den overraskende meddelelse kommer efter endnu et stort opkøb – det seneste i en lang række af de spektakulære opkøb, der har været kendetegnende for DSV A/S siden det første store opkøb af Samson Transport i 1997.

Kurt K. Larsen meddelte ifølge en selskabsmeddelelse beslutningen om at trække sig fra DSV’s bestyrelse med omgående virkning tirsdag 24. september

Ny bestyrelsesformand

Som ny bestyrelsesformand har bestyrelsen på et ekstraordinært bestyrelsesmøde i dag 24. september valgt professor Thomas Plenborg, der ifølge en selskabsmeddelelse har været bestyrelsesmedlem i DSV A/S siden 2011. Thomas Plenborg er professor på CBS i regnskabsføring og revision. Han har desuden praktisk erfaring som administrerende direktør og besidder flere honorære poster.

Jørgen Møller er valgt som næstformand for DSV’s bestyrelse.

 

Thomas Plenborg – der efterfølgende blev valgt som bestyrelsesformand udtaler:

 

- På bestyrelsens og virksomhedens vegne vil jeg gerne takke Kurt K. Larsen for hans ekstraordinære bidrag til DSV. I løbet af 30 år har Kurt K. Larsen trofast arbejdet for at levere fremragende resultater, og han har spillet en stor rolle i selskabets fortsatte succes. Vi ønsker Kurt en fornøjelig og velfortjent pensionering med sin familie.

Stribe af opkøb

74-årige Kurt K. Larsens afsked med livsværket kommer efter DSV A/S har opkøbt den store schweiziske konkurrent Panalpina. Kurt K. Larsen kom selv til DSV i 1989, hvor DSV købte Borup Autotransport, hvor han var leder.

 

Sammen med Leif Tullberg, der havde stiftet De Samvirkende Vognmænd (DSV) i 1976, kom Kurt K. Larsen til at stå i spidsen for et af nyere dansk erhvervshistories helt store eventyr.

 

DSV voksede under Larsen og Tullbergs ledelse både ved organisk vækst og ved store opkøb.

 

Først opkøbet af Samson Transport i 1997 og så opkøbet af DFDS Dantransport i 2000, der seksdoblede medarbejderstaben.

Det næste store opkøb blev hollandske Frans Maas i 2006. DSV har i årenes løb også købt en stribe mindre og mellemstore virksomheder i Europa og resten af verden.

 

Blandt de store opkøb var, da DSV styrkede sit fodfæste i USA markant i 2015 med opkøbet af UTi Worldwide Inc.

Teamwork

Kurt K. Larsen understreger, at den fænomenale vækst og udvikling, som DSV opnåede efter opkøbet af Samson Transport, i høj grad blev skabt af et hold af nøglemedarbejdere – samt at DSV A/S gik ind på andre forretningsområder ved siden af vejgodstransporten.

 

- Hvis ikke Leif og jeg havde været ivrige efter at udnytte de nye færdigheder vi fik adgang til i forbindelse vores opkøb, så ville det stadig bare være Leif og mig, der sad med hver vores skrivebord, siger den afgående bestyrelsesformand og tilføjer:

 

- Mange forskellige mennesker fra forskellige selskaber har en andel i DSV’s succes. Over tid er de alle blevet en del af DSV, nøjagtig lige som mig. Enhver af os har bidraget med noget, der har drevet os videre fremad.

Vedholdenhed

Kurt K. Larsen fremhæver, at DSV A/S i starten var en meget beskeden forretning, men at der til gengæld var store muligheder for udvikling.

 

- Jeg havde aldrig en ambition om, at skulle blive en del af topledelse i en international koncern.

Han beretter, at motivationen i stedet var at blive en lille smule bedre end dagen før, ugen før, kvartalet før.

 

- Tilfældet og held har sammen med mod og vedholdehed en stor andel, hvis det lykkedes. Ærlig talt ville jeg skulle fortælle en anden historie, hvis ikke tingene var sket præcist som de gjorde.

 

Parløbet med Leif Tullberg stoppede i 2004, da DSV A/S udskilte og afhændede aktiviteterne i DSV Miljø, hvor Tullberg fulgte med.

Det betød at Kurt K. Larsen blev CEO i DSV A/S. En post han i 2008 overlod til Jens Bjørn Andersen, mens han selv overtog posten som bestyrelsesformand.

Tilllid til afløserne

DSV’s afgående formand placerer angiveligt værdier og en stærk arbejdsetik på samme niveau, som behovet for at tjene penge. Det spiller derfor også en væsentlig rolle for Kurt K. Larsen, når han søger lederkræfter til DSV.

 

- DSV har god karma, og den er baseret på en åben ledelsesstil, på ydmyghed og evnen til at tage ejerskab og ansvar – og på loyalitet.

Derfor har han også stor tillid til, at DSV er i gode hænder under den ledelse og bestyrelse selskabet har i dag. Et forhold, der gør at han er rede til at trække sig tilbage og opnå fuld kontrol med sin egen kalender.

 

- Alting har en ende, som man siger og jeg tror på, at bestyrelsen og ledelsen i DSV A/S er et meget, meget stærkt team, siger Kurt K. Larsen, der slutter med en tak til alle de talentfulde mennesker han har arbejdet sammen med i årenes løb.

- Listen er meget lang og jeg kan ikke nævne dem alle, og jeg vil sandsynligvis glemme nogen. En speciel tak skal dog gå til de originale A-aktionærer, der altid har troet på og støttet Leif og jeg, selv når de ikke helt har været sikker på, hvad planen var – og om der overhovedet var en plan. I årenes løb har deres støtte været uvurderlig.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com