Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

DSV Panalpina 1. halvår bedre end ventet

Søgeord:

31. juli 2020  |  

Af Lars Myrup Lassen

Læst i alt:

694 gange

Læses i øjeblikket af:

1

OPDATERET: DSV Panalpina tør igen spå om udviklingen og opretholder nu forventningerne til det niveau de lå på inden corona-epidemien.

 

- De seneste måneder har udviklet sig bedre, end vi forventede, da COVID-19-krisen startede, og vi er glade for at kunne rapportere 63 procent vækst i EBIT før særlige poster i andet kvartal 2020 og 37 pct. vækst i første halvdel af året, udtaler DSV Panalpina-gruppens topchef Jens Bjørn Andersen i forbindelse med offentliggørelsen af halvårsregnskabet.

 

- Stærk omkostningsstyring og den fortsatte succesrige integration af Panalpina har været vigtige drivkræfter bag vores resultater. COVID-19 har skabt en ekstraordinær markedssituation inden for luftfragt, og her har vi været i stand til at hjælpe vores kunder og har draget fordel af det gamle Panalpina fragtnetværk. Usikkerheden er fortsat højere end normalt, men baseret på et stærk første halvår i 2020 er vi nu i stand til at genindføre forventninger for hele året. Vi forventer nu EBIT før særlige poster på niveau med den vejledning, vi gav markedet, inden denne krise begyndte, siger Jens Bjørn Andersen.

2020-forventninger

DSV Panalpina var blandt den stribe af store danske virksomheder, der opgav at spå om resultaterne for hele 2020 efter første kvartal. Corona-epidemien havde skabt så meget usikkerhed, at det ikke var muligt at give fornuftige bud på udviklingen i resten af 2020.

 

Men på basis af den - overraskende - fine udvikling i første halvår, er DSV Panalpinas ledelse nu igen villige til at sætte tal på koncernens forventede resultater for hele året. 

 

Driftsresultatet før særlige poster (EBIT) forventes at ligge på 8.200-8.700 millioner kroner

De særlige poster forventes nu at ligge på 2.300 mio. kroner, hvilket er lidt lavere end tidligere forventet (2.500 mio. kr.)

Den effektive beskatning forventes at ligge omkring 25 pct.

Forventningerne til hele 2020 er baseret på en antagelse om gradvis forbedring på det globale fragtmarkeder i tredje og fjerde kvartal i takt med at markederne bliver genåbnet, samt at der ikke sker væsentlige forstyrrelser af de globale forsyningskæder.

 

»Vi forventer at godsmængderne vil forblive under sidste års niveau, men at de negative fragtrater vil blive forbedret. Desuden forventer vi, at integrationen af Panalpina og implementeringen af de omkostningsreduktioner vi har iværksat vil fortsætte som planlagt,« hedder det i selskabsmeddelelsen fra DSV Panalpina.

 

Ledelsen i selskabet tager dog forbehold for de udmeldte forventninger og skriver afslutningsvis:

»På grund af situationen omkring COVID-19, skal det understreges at de grundlæggende antagelser bag ved forventningerne er belagt med større usikkerhed end normalt.«

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com