Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

DTL: Vognmænd taber mindst 200 mio. årligt

Søgeord:

27. januar 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

621 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Transportbranchen kan få del i mink-kompensation.

 

Minkindustrien har udsigt til kompensation for nedlukningen af erhvervet – og det gælder også følgeerhvervene som transport, lyder det fra DTL Danske Vognmænd, der hilser muligheden for kompensation til vognmændene velkommen.

 

- Nedlukningen af minkavlen har ramt vognmændene hårdt. Nogle har helt måttet stoppe som vognmænd, andre har fyret medarbejdere og i øvrigt prøvet at sælge udstyr for at overleve krisen. Vi har anslået, at nedlukningen kommer til at koste vognmændene mindst 200 mio. kr. årligt i mistet kørsel.

 

Grundlaget for brancheorganisationens estimat er en rundspørge foretaget af magasinet ’Danske Vognmænd’ i november måned sidste år blandt 61 vognmænd, der alle i et eller andet omfang har kørt for minkavlerne. 9 af de 61 svarede i rundspørgen, at de enten allerede havde opsagt medarbejdere eller planlægger at gøre det som følge af den mistede kørsel for minkavlerne. 13 virksomheder planlagde at sælge overflødigt materiel eller havde allerede gjort det, da nedlukningen af minkerhvervet var en realitet.

Ifølge et overslag, som DTL har foretaget på baggrund af data fra blandt andet Landbrug & Fødevarer og DTL’s egen rundspørge, betyder lukningen af minkavlen i Danmark, at vognmændene går glip af minimum 200 mio. kr. i tabt omsætning om året.

 

- Som rundspørgen viste, har nogle vognmænd næsten udelukkende kørt for minkavlerne blandt andet med milliondyrt materiel, som kun kan bruges i den funktion. Det er kun naturligt, at de sammen med den øvrige følgeindustri kompenseres for tabene som følge af minkavlens afskaffelse, siger Erik Østergaard.

Der skal handles hurtigt

Men DTL-direktøren påpeger, at det er helt nødvendigt, at erstatningen falder prompte, når den nødvendige dokumentation foreligger.

 

- Regeringen har fastslået, at der vil være tale om individuelle vurderinger for den enkelte minkavler, og det vil utvivlsomt også gælde følgeindustrien. I den forbindelse er det magtpåliggende, at myndighederne udviser evne til at behandle sagerne hurtigt, så den enkelte vognmand ikke skal trækkes med måneder i uvished om, hvorvidt virksomhedens oprindelige investeringer og mistede indtægter dækkes. Mange vognmænd lever på en spids, hvad angår likviditet, og det er helt afgørende for, at de kan komme videre, at de reelt står med fuglene i hånden i stedet for på taget.

- Det her handler ikke bare om, at nogle vognmænd har baseret hele deres økonomi på en enkelt kunde. Det er altid risikabelt og en del af konkurrencebetingelserne. Det her handler om, at der er vognmænd, der har baseret deres eksistens på et helt erhverv, der pludselig forsvinder ”over night”. DTL står i al fald klar til at hjælpe til, hvor vi kan gøre en forskel i forhold til at opnå en berettiget erstatning hos staten, slutter Erik Østergaard. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com