Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Ejendomsgigant opruster i Norden

Søgeord:

4. marts 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

189 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Verdion styrker tilstedeværelsen i Danmark og Sverige.

 

En portefølje af logistikejendomme på 1,5 mia. euro er, hvad den europæiske ejendomsudvikler inden for logistikejendomme Verdion har opbygget siden 2013. Det er sket i kraft af nye projekter og ombygninger i Tyskland, England, Norden, Benelux og Tjekkiet.

 

Efter flere udviklingsprojekter med logistikejendomme i Storkøbenhavn opruster Verdion nu i Danmark, hvor virksomheden åbner en dansk afdeling med en tung profil inden for logistiksektoren - Peter Michael Tetzlaff - som Head of Investment.

 

Peter Michael Tetzlaff kommer fra CBRE’s Capital Markets Team og vil både udvikle Verdions projekter i Danmark såvel som i Sverige, hvor virksomheden også opruster. Det sker med svenskeren Johan Nihlmark som nyansat Head of Business Development. Samtidig med ansættelsen af Johan Nihlmark rykker Verdions svenske kontor fra Malmø til Gøteborg.

Oprustningen kommer på et strategisk velvalgt tidspunkt, siger administrerende direktør for Verdion, Michael Hughes:

 

- Der er betydelige muligheder for vækst i de nordiske lande, og der er lige nu stor forskel på, hvad forbrugerne forventer og den standard og mængde af logistikkvadratmetre, der rent faktisk er til rådighed på markedet lige nu, ikke mindst når det kommer til e-handel. Den store efterspørgsel efter plads går hånd i hånd med en stigende interesse efter logistikgrunde af høj kvalitet, man kan råde over i længere tid, siger Michael Hughes.

 

- Vi vil derfor gå efter en lang række muligheder – fra strategisk velplacerede grunde, hvor vi har større udviklingsprojekter i tankerne, til aktiver, der hurtigt kan ombygges, så de matcher markedets behov, siger han.

I forhold til de nye ansættelser siger Michael Hughes:

 

- Nyansættelserne og den nye tilstedeværelse i Danmark og Sverige vil ikke alene øge vores tilstedeværelse i Danmark og Sverige, Peter Michael Tetzlaffs og Johan Nihlmarks erfaring er en stor og værdifuld tilføjelse til hele Verdion. Peter Michael og Johan understøtter vores teams i Tyskland og England og styrker i det hele taget Verdions ekspertise på logistikmarkedet, der er i rivende udvikling, siger han.

 

Nogle af de mest betydningsfulde projekter, Verdion har varetaget i Norden, er til BMW og en kunde inden for medicinalindustrien på vegne af DHL samt E20 Park Copenhagen, et nybygget logistikcenter til 200 mio. euro placeret syd for København på hovedfærdselsåren E20 mellem Tyskland og Sverige. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com